Tórshavn er med sine cirka 18.000 indbyggere ørigets største største by. Byen er blanding af moderne by og tusind år gamle traditioner med bygninger med græsklædte tage og brolagte gader.Tórshavn er den vigtigste havn på Færøerne, har færgeforbindelse til Nólsoy og SuðuroyMan kan også ankomme til Tórshavn fra udlandet via søvejen. Der er færgeforbindelser til både Danmark og Island. Derudover ankommer en del krydstogtsskibe om sommeren til Thorshavns Havn.Skansin er en gammel fæstning beliggende på en høj ved havnen i Tórshavn.I dag er Skansin fredet, og et yndet turistmål bl.a. på grund af den fine udsigt over byen og til øen Nólsoy.Vejret er omstifteligt på Færøerne, det ene øjeblik skinner solen, og det næste øjeblik regner det. Det gav i dette tilfælde en flot regnbue henover Skansen.Søndag eftermiddag stod den på topkamp i den bedste Færøske fodboldrække hvor hjemmeholdet HB Torshavn tog imod rivalerne fra Klaksvik. Det endte med en 1-0 sejr til hjemmeholdet på et mål i sidste minut.Færøerne er et lille samfund, og det var tydeligt at mange af tilskuerne havde en relation til spillerne på banen. Her er det min samarbejdspartners datter længst til højre, og spilleren er svigersønnen.
GJÓGV:
Risin og Kellingin (færøsk for Jætten og Kællingen) er navnet på de to store stensøjler der står ud for øen Eysturoy. Sagnet fortæller at Island havde til hensigt at trække Færøerne tættere hen til sig. Derfor blev kæmperne Risin og Kellingin bedt om at udføre denne opgave. Kæmpen blev stående i havet, mens hans kone klatrede op på bjerget for at binde Færøerne sammen for siden at skubbe dem op på ryggen af kæmpen. Lang historie kort – de nåede ikke at færdiggøre deres arbejde da morgenen begyndte at gry. Hun begav sig hjemad, kæmpen forrest og hans kone bagved. Men da solen steg op af havet forstenede solens stråler dem begge.En fodboldbane der ikke længere er i brug og efter planerne skal laves om til en campingplads. Tænker der er røget nogle bolde i søen/havet igennem årene.Fremme i den lille by Gjógv ligger denne lille lokale lokale coffee shop.Fra den lille café begyndte vores vandretur ad Ambadalur.Målet var toppen af fjeldet – ca. 400 meter over havet.Flot udsigt over byen Gjógv (udtales vist Jackv) der mest kendt for den naturliige havn i bunden af slugten, hvorefter de via en rampe trækkes op på land, så de ligger beskyttet fra bølgerne. Naturhavnen er sandsynligvis allerede blevet benyttet i vikingetiden.I 2005 besøgte Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary Gjógv. Et lokalt par fik den idé at placere en bænk med flot udsigt. Mary indviede bænken og idag kendes bænken som “Marys Bænk”.En del fulgle havde slået sig ned langs kløftens sider, og i sommermånederne kan man se lunderne når de kommer frem fra deres huler og flyver ud på havet efter føde til ungerne. Vi valgte ikke at spise på Anus Steakhouse…
KIRKJUBØUR:
Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted. Bygden er beliggende på Streymoys sydvestkyst. Gennem middelalderen var Kirkjubøur bispesæde og dermed landets åndelige og kulturelle centrum.Magnuskatedralen, Sankt Olav Kirke og kongsgården ligger alle tæt ved hinanden, og fortæller alle tre om Færøernes rige historie og kultur.Magnuskatedralen, også kaldet Muren af færingerne, er en domkirke der blev opført omkring år 1300. Bygningen har hverken tårn, vinduesruder eller tag og er 26,5 meter lang, 10,8 meter bred og 9 meter høj. Det vides ikke, om Magnuskatedralen nogensinde har været fuldført. Det forsøges at opdateg ruinen på UNESCOs verdensarvsliste.Indtil 2005 var Kirkjubøur en selvstændig kommune sammen med nabobygden Velbastaður, men nu hører de til Tórshavnar kommuna. I Kirkjubøur bor omkring 80 mennesker.
VESTMANNA
Vestmanna eller Vestmannahavn er en bygd på det nordvestlige del af øen Streymoy.Herfra er det oplagt at sejle ud og opleve Vestmannabjergene, med de smalle stræder og dybe grotter.Holdet på Færøerne ombord.I (sommer)sæsonen lever og yngler tusindvis af havfugle her. Herunder mallemukker, lomvier og alker.Der er også mulighed for at se lunder, også kaldt søpapegøjer. De bygger deres reder på klippehylder og græsklædte skråninger, hvor de lægger et enkelt æg. På Færøerne drives der fortsat jagt på de lunderne (der er en lokal delikatesse), men i dag er jagten underlagt regulering for at undgå fortidens overfangst.Man sejler tæt på de smalle stræder og dybe grotter og ikke mindst de stejle næsten 700 meter høje klippesøjler.Skøn middag med vores samarbejdspartner og hans kone på fin restaurant i Torshavn.
ØEN VÁRGAR:
Turens højdepunkt var nok denne eventyrligt smukke vandretur fra Miðvág til Trælanipa.Trælanípa eller Slave Cliff er denne lodrette klippevæg, der stikker 142 meter op fra havet. Det siges at klippen har fået sit navn fra vikingetiden, hvor ulydige slaver blev skubbet ud over skrænten…Fra toppen er der en imponerende udsigt over den sydlige del af Streymoy samt de omkringliggende øer.Fra toppen af Trælanípa har man en lige så fantastisk udsigt hvis man kigger ind over land. Her finder man Sørvágsvatn – der nok er bedre kendt som “søen over havet”.Fortsætter man til enden af søen (til ventre) når man Bøsdalafossur. Et 30 meter højt vandfald hvor vandet fra søen strømmer direkte ud i Atlanterhavet. (tiden tillod desværre ikke vi nåede helt derud!)Desværre kræver jagten på det perfekte billede fra tid til anden sine ofre – når uforsigtige turister kommer for tæt på kanten!Gåturen fra parkeringspladsen i Miðvág til Trælanípa tager ca. 1 times tid hver vej (men kan nemt udvides til en længere tur).Ikke langt fra lufthavnen ligger den idylliske landsby Gásadalur med blot 25 huse!Byen er mest kendt for vandfaldet Múlafossur. Jeg kipper med flaget for Færøerne, der får mine varmeste anbefalinger.
