Årets UK-tour startede fredag aften i Luton nord for London. Turens program lød på 5 kampe i og omkring London – på 5 dage!
Luton (fredag):
Fløj til London fredag eftermiddag og nåede frem til stadion i Luton nord for London.Luton Town tog imod West Bromwich Albion, det smagte af Tipslørdag i 80´erne..Kenilworth Road er et gammelt stadion fra 1905 – og det virkeder ikke som om der var gjort mange forbedringer siden da.. Deres souvenirshop var denne skurvogn sat op foran stadion.Jeg vidste godt hvad jeg gik ind til – at det var et slidt stadion, og det var en af grundene til jeg gerne vil se en kamp her. Og det var virklige dårlige forhold, både mht. indgang til stadion, boder, toilet og meget småt med plads på siddepladserne. Jeg havde på langsiden ialt 7 stolper der spærrede for udsynet. I denne sæson var Luton Town nedrykker fra Premier League – at dette stadion sæsonen før var et Premier League stadion var ret vildt at tænkte på! MEN også det der gør det hele lidt charmerende.I juli 2008 blev ‘The Hatters’ fratrukket 30 point af FA (det engelske fodboldforbund) pga. rod med økonomien. -30 point førte naturligvis til nedrykning det år. Det siges at dette banner har hængt på Main Stand lige siden.Er glad for at jeg fik sat ‘hak’ ved Kenilworth Road, men jeg begriber ikke hvorfor man undlader at bruge nogle af de mange millioner der er i fodbolden på at optimere stadionforholdet bare en smule her.. F.eks. var der ikke engang ryglæn på sæderne på de forreste rækker på langsiden!Vi gik en tur rundt i byen om aftene efter kampen, og byen Luton efterlod ikke et indtryk der var meget bedre en byens stadion.Lørdag morgen var vi åbenbart de første på gågaden. Da der ikke var meget liv i byen, skyldte vi os at tage toget mod London.
Dulwich, London (lørdag):
Lørdag middag ramte vi Dulwich som ligger syd for Themsen, ca 10 km fra det centrale London.Der er aldrig langt til en pub der serverer Guinness – heller ikke i Dulwich.Formålet med at tage turen til Dulwich var for at se Dulwich Hamlet Football Club spille. Klubben er en semi-professional klub som på dette tidspunkt spillede i den 7. bedste række i England. Klubben blev stiftet helt tilbage i 1893, og hvorfor vi skulle hertil kan du se/læse nedenfor.Dulwich Hamlet spiller deres hjemmekampe på Champion Hill, et station der blev brugt under OL i London i 1948 (hvor Danmark iøvrigt vandt bronze – og Sverige vandt guld).På plads på stadion. Klubben bryster sig med at tilhøre lokalsamfundet og lave en masse velgørenhedsarbejde. Trods klubben beskedne placering er den en af de mest populære klubber udenfor ligasystemet – med over 2.500 tilskuere i snit til klubbens hjemmekampe.Klubben spiller i nogle ret særprægede og let genkendelige mørkeblå og lyserøde farver.Er man ‘imod moderne fodbold’ – så er Dulwich Hamlet FC et god bud på en klub for dig. På den ene langside var der et budskaber om at sparke junkfood ud af fodbold og på en anden bandereklame var der et nej tak til betting og bettingreklamer.Det var også masser af regnbuefarver på stadion og et skilt hvor der stod ”In our house we are all equal”. I 2015 spillede Dulwich Hamlet (som den første engelske klub) en venskabskamp mod et LGBT-hold; Stonewall FCDet kan godt være at fodbolden ikke var topklasse (langt fra) – men det var en dejlig, autentisk fodboldoplevelse og en skarp kontrast til de Premier League kampe der spilles i London hver weekend.Nå ja og så måtte man drikke øl på stadion – naturligvis økologisk IPA!Tilbage i det centrale London var der godt gang i den lokale bargade der lå et stenkast fra hvor vi boede.
Millwall, London (søndag):
Søndag morgen: Igen en dag med bold på programmet. Vi valgte at gå hele vejen til Millwall hvor dagens kamp skulle stå.Vi passerede St Paul’s Cathedral..… for derefter at krydse Themsen via Millennium Bridge.Millennium Bridge eller London Millennium Footbridge, er en stålhængebro kun for til fodgængere. Byggeriet af broen begyndte i 1998, og broen åbnede i 2000.Fremme ved stadion ved frokosttid..Mikkel til højre er stor West Ham-fan (som er ærkefjernde til Millwall) – han var lidt presset over at være incognito i fjendes land.Klar til kamp på The Den, Millwalls hjemmebane. Dagens modstander var Burnley FC, en kamp som hjemmeholdet endte med at vinde 1-0.Inden kampen blev tidligere udsendte hyldet og der var vist et par Millwall-tilhængere blandt de soldater der gik turen rundt om banen.Der er vigtigt med en god tidlig opdragelse – hvilket fædrene til disse 10-12-årige drenge bestemt tog på sigMillwall har et ry for at være en af de værste steder at se fodbold når det kommer til tilskuere uroligheder.. Vi kunne da godt fornemme at ikke alle på stadion var guds bedste børn – men vi oplevede intet andet end et større mængde skældsord end vanligt. Det var en fin søndag eftermiddag i Millwall.
Fulham, London (mandag):
Mandag formiddag blev brugt på lidt sightseeing i det centrale London.Dejlig efterårsdag med masser af efterårsfarver i de forskellige parker.Vi endte om eftermiddagen i Camden hvor nyopførte lejligheder og husbåde lå side om side..En guinness eller to på denne pub inden vi skiltes. To af os skulle til koncert og to andre skulle til bold igen..Jeg var naturligvis på det hold der tog en Underground til Fulham hvor dagens PL kamp skulle stå.Craven Cottage har været hjemmebane for Fulham F.C. siden 1894. I dag stod den på et opgør mellem de to ‘dansker-klubber’ Fulham FC – Brentford. Stadionet har gennemgået flere ombygninger og den store tribune til højre var da også kun taget halvvejs i brug da vi var der.God stemning sådan en mandag aften.Der var næsten plade på dansker-bingoen i det både Christian Nørgaard, Mikkel Damsgaard, Mads Roerslev startede inde for Brentford (og Mikkel Jensen blev skiftet ind). Desuden var Joachim Andersen i startopstillingen for hjemmeholdet Fulham.Min gamle Brøndby-helt Christian Nørgaard puster ud i en hektisk og vanvittig slutfase.. Fulham endte med at vende kampen fra 0-1 til 2-1 på 2 mål i overtiden!!
Slough (tirsdag):
Tirsdag aften tog vi toget til Slough ca. 30 km vest for London.I slough bød Pub´en The Moon and Spoon på en tirsdagsmenu der hed ‘steak and pint’ for 9.98£ – det kunne vi ikke afslå!Vi havde naturligvis taget turen til Slough da der også var fodbold på menuen.Turens sidste opgør stod mellem Slough Town FC – Bath City i National League South – den 6. bedste række i England.Det bedste ved disse non-league stadions er at der er en aftale om at holdets supporter står bag det mål hvor ens hold skal score. I pausen bytter de to supportergrupper så plads 🙂 (Det næste-bedste er at man må drikke øl på stadion).Slough Town lukker og slukker med en scoring til 3-0 i slutningen af kampen.Tak for kampen! Spillerne kommer ned og takker fans og tilskuere – og vi fik også lige givet high five til alle spillerne.
Efter et par full english breakfasts, 5 fodboldkampe og endnu flere Guinness var det vist på tide at finde hjem til hverdagen igen.
