Liechtenstein 2024 (oktober)

Vi havde tidligere haft kigget på at lave en tur der kombinerede Schweiz og Liechtenstein, så vi kunne få sat hak i de 2 lande. Da skæbnen så ville at Danmark skulle spille fodboldlandskamp i Schweiz i efterårsferien 2024, så var det en god undskyldning for at realisere den rejse.

Vi fløj til Basel, hvor vi lejede en bil og kørte så direkte til Liechtenstein hvor vi havde 2 overnatninger (inden vi tog videre til Schweiz).

Schaan:

Vi indkvarterede os i byen Schaan, som faktisk er større end landets hovedstad, Vaduz.
Udsigten fra vores værelse – med bjergene i Schweiz i baggrunden.


Vaduz:

Første formiddag blev tilbragt i byens hovedstad; Vaduz. Byen har knap 6.000 indbyggere
Liechtenstein er et fyrstedømme beliggende i Alperne mellem Schweiz og Østrig. Landet er Europas eneste ‘dobbelt-indlandsstat’ (et land hvor man skal krydse mindst to grænser for at komme til havet). Det eneste andet land i verden som også er dobbelte indlandsstat er Uzbekistan.
Landet er det fjerdemindste land i Europa med et areal på lidt over 160 km2 og en befolkning på knap 40.000, desuden er landet det eneste tysktalende land, der ikke har grænser direkte med Tyskland.
Rhino Sculpture, en af 28 skulpturer foran Liechtensteinisches LandesMuseum.
Kathedrale St. Florin i midten af byen er fra 1873.
Lidt ude for byen og på vej mod bjergene finder man Vaduz Castle
Slottet har siden 1938 været den primære bolig for Liechtensteins fyrstefamilie. Slottet er ikke åbent for offentligheden, da den fyrstelige familie stadig bor på slottet.

Malbun:

Om eftermiddagen kørte vi mod landets største skisportssted, Malbun. På vejen dertil passerede Triesenberg der er landets højest beliggende by 886 m.o.h.
Fremme i Melbun tog vi den eneste skilift der var i drift på denne tid af året. Ikke alle synes det var lige sjovt at sidde i en stolelift..
Men når først kameraet blev rettet mod dem, kunne de godt finde et smil frem.
Meget smukke omgivelser på toppen. Uden for skisæsonen kan man tage på forskellige vandreture i området. Herfra er der kun 2 km til den østrigske grænse.
Byen Malbun ligger i 1.600 meters højde, og her på toppen af skibakken er vi oppe i næsten 2.000 meters højde.
Efter et år på efterskole (på medielinjen), skulle Ebbe-Emil lige vise hvad han havde lært..
Liechtenstain måler på det længste sted 24,8 km og på det bredeste sted 12,5 km.
I 1968 ramte fem schweiziske artillerigranater den ved et uheld ned i byen, men det var vist kun materiel der tog skade.

Vaduz:

Tilbage i Vaduz om aftenen og på vej mod stadion for at se Nations League-kampen Liechtenstein – Gibraltar. I baggrunden kan ses Schloss Vaduz
Foran Rheinpark Stadion. Når der ikke er landskamp, er det FC Vaduz – Liechtensteisn – bedste fodboldklub og landets eneste professionelle fodboldhold der spiller her. Som det eneste UEFA-medlem har Liectenstein ingen nationale divisioner, og landets hold spiller til daglig i de schweiziske divisioner.
Stadionet ligger ved bredden af floden Rhinen tæt på grænsen til Schweiz, og har en kapacitet på 6.127 tilskuere.
Fodboldforbundet blev grundlagt i 1934, og blev medlem af FIFA i 1974 og senere i 1992 medlem af UEFA.
Kampen i dag stod mellem Liechtenstein vs. Gibraltar i Nations League.
Indtil denne dag havde Liechtenstein spillet ialt 244 landskampe og blot vundet 19 kampe. Luxembourg og San Marino er de eneste lande som Liechtenstein har vundet mere end en kamp over. Derfor opstod der en gylden mulighed for en sejr nummer 20, da Liechtenstein fik straffe i sidste minut! Men det straffe blev brændt og så sluttede kampen som den startede 0-0.
Store dele af grænsestrækningen mod Schweiz løber langs Rhinen. Denne gamle træbro forbinder Liechtenstein og Schweiz på den anden side af floden, og blev vores sidste stop inden vi kørte ind i Schweiz.

Herefter forlod vi Liechtenstein og fortsatte turen til Schweiz