Bilbao 2024 (marts)

Vi skød foråret i gang med en kæreste tur til Bilbao.
Den fine grønne facade på bygningen til højre er togstationen.
Floden Nervion deler Bilbao i to.
Til venstra for floden ses Ribera Market – et stor overdækket market med primært fødevarer.
Markedet har ligget her siden Middelalderen, dog er det nuværende marked og bygning fra 1929. I 1990 blev det Guinness World Book of Records kåret til verdens største indendørs market.
På Plaza Nueva, byens centrum og blev opført i 1821 og erstattede det gamle Plaza Vieja.
Her finder du masser af barer, restauranter, caféer og butikker.
Artxanda Funicular er en kabelbane der fører en til toppen af ​​Artxanda-bjerget. Den åbnede i 1915, men blev bombet under den spanske borgerkrig – og genåbenet igen i 1938. I 1976 lukkede kabelbanen efter en ulykke, der kvæstede flere af de ansatte, og åbnede først igen i 1983. Senere samme år måtte man igen lukke kablebanen som følge af en oversvømmelse. Men den var åben da vi tog turen til toppen.
Kabelbanen forbinder Bilbaos centrum med et rekreativt område på toppen af Artxanda-bjerget. Heroppe finder man bl.a. en lille park, et sportskompleks, restauranter og ikke mindt en panoramaudsigt over byen.
Gangbroen her, med det lidt usædvanlige design, hedder Zubizuri (baskisk for “hvid bro”) eller Campo Volantin-broen eller Puente del Campo Volantin. Kært barn, mange navne.
Bagsiden af Bilbaos nok største seværdighed: Guggenheim Museet.
Da vi ikke er de store kunst-entusiaster, valgte vi blot at se på de kunstværker der stod rund om museet.
Guggenheim Museum Bilbao er et museum for primært moderne kunst, og det er et af de største museer i Spanien med over 1.000.000 besøgende om året.
En gigantisk hund lavet af blomster og planter.
Et lille pit stop i en lille park tæt på vores hotel. Altid skønt med lidt tidlig forårssol i ansigtet.
En sjov bygning der deler gågaden i den gamle bydel i to.


Vizcaya Bridge

Vi tog metroen ud til Vizcaya-broen, der er en hængefærge som forbinder byerne Portugalete og Las Arenas nordvest for Bilbao
Hængefærgen er fra 1893 og er verdens ældste eksisterende hængefærge. Den har været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv siden 2006.
Det tog blot 90 sekunder at kommer over floden med hængefærgen.
Max kapaciteten er 6 biler, 6 motorcykler/cykler og 200 passagerer. Broen er desuden åben døgnet rundt.
Udover denne hængefærge er der kun 7 andre hængefærger i verdenen der stadig er i brug. 2 i Tyskland, 2 i England, 1 i Frankrig og 2 i Argentina.
Efter et par timer i de små byer omkring hængefærgen, tog vi tilbage i Bilbao til en hurtig frokost-to- go..
.. som blev efterfulgt af et par timer på Plaza Nueva
Med en øl og lidt Cava.
Hver søndag er der loppemarked på Plaza Nueva. Tilsyneladende er ‘panini-fodboldkort’ meget populært i Bilbao/Spanien. Der var i hvert fald masser af boder der solgte ud af gamle fodboldkort.
Så blev fokus så småt drejet hen på aftenens fodboldkamp i byen. Athletic Bilbao er en ret speciel klub i Spanien og meget forankret i selve byen og med masser af flag mm overalt i bybilledet.
Dagens modtander var Alaves som tilfældigvis inkvarterede sig på vores hotel inden kampen. Der var dog heller ikke mange Alaves spillere jeg kunne udpege..
Min foran Stadion: Estadio de San Mamés med plads til over 53.000 tilskuere og beliggende midt i byen ca. 500 meter fra vores hotel – det kildede alle de rigtige steder.
Sådan ser en spansk stadion ud 45 minutter før kampstart… Der er ikke meget stemning i timen op til.
Hvordan det lykkedes alle 50.000+ at finde deres pladser på et kvarter er mig en gåde..
Hjemmeholdet vandt 2-0 og alle var glade. Fed oplevelse at gå til fodbold i Bilbao og en god måde at slutte weekenden af på.