Hele holdet klar til sejltur på Yarra River der deler Melbourne i to.Yarra River har sit udspring 242 kilometer nordøst for Melbourne og munder ud i Port Phillip Bay. Den højeste bygning i baggrunden er Eureka Tower…Fra 88. etage var der frit udsyn over byen og forstæderne…I baggrunden kan man både se Melbourne Cricket Ground og anlægget hvor der spilles Australian Open i tennis.Der er også en platform med glasbund – det var ikke alle der skulle med derud..Da flere i selskabet led af højdesyge syntes vi det var på plads at fejre turen op (og ned) til toppen af Eureka Tower med en lokal øl.I Australien påbegynder de åbenbart også juleoppyntningen i midten af November…Fra Melbourne kan man tage sporvognen til kysten og den populære forstad St Kilda. Her finder man masser af caféer og hyggelige butikker langs Acland Street.Vi fortsatte til den lille badeby Brighton lidt syd for St Kilda. Her præger de farverige små strandhuse stranden. Alle strandhusene er malet med forskellige motiver.
Phillip Island:
Philip Island ligger ca. 150 km sydøst for Melbourne og er kendt for sin smukke natur og unikke dyreoplevelser, hvor især koalabjørnene og de små pingviner er øens store trækplastre. Selve øen, der måler ca. 100 kvadratkilometer, er et beskyttet naturområde.Vores første stop på Phillip Island er ved Koala Conservation Centre.Centret er ikke en zoo. Her arbejdes der på at bevare koalaen, og fra gangbroer kan man vandre omkring i deres naturlige omgivelser og spotte efter koalerne…Her er det en mor med en lille ‘Joey’ – på denne tur lærte jeg at en babykoala (og baby kænguru) bliver kaldt en ´Joey´.Man finder som regel koalaerne siddende og halvsove eller spise i eukalyptustræerne, hvor de lever af træets blade. Koalaen tilbringer det meste af sit liv med at sove og spise.Vi fortsatte til øens vestligste punkt som hedder The Nobbies.Om aftenen er det tid til Philip Islands helt store finalshow – den store pingvinparade. Hver aften omkring solnedgang kommer pingvinerne tilbage på land efter en hel dags fiskeri på havet. Fra besøgscentret bevæger man sig ned til stranden for at se pingvinerne komme i land.Det er en sjov oplevelse at se de små pingviner i massevis komme vraltende op gennem sandet til deres reder og huler i klitterne.
Great Ocean Road:
Great Ocean Road er ikke bare en flot kystvej, men også et krigsmindesmærke for faldne under 1. Verdenskrig, og blev bygget af hjemvendte soldater i perioden 1919-32.Undevejs passeres små hyggelige kystbyer.Et kort fotostop ved Lorne Beach.Man ville sagtens kunne bruge en hel uge på at køre på Great Ocean Road og give sig (bedre) tid til at stoppe ved de mange små hyggelige kystbyer.Great Ocean Road er nok mest kendt for klippeformationerne ’De 12 Apostle’, som trods navnet kun består af otte fritstående klipper ud for kysten.Havets erosion har gravet klippetårnene ud af kystklippen, og så sent som i 2005 åd havet en af apostlene, som der før var ni af. Ikke desto mindre er det et imponerende syn.Vi besluttede noget spontant at tage en 15 min helikoptertur ud over kysten..Loch Ard Gorge. Denne kløftlignende bugt fik sit navn efter skibet Loch Ard, som gik ned her i 1878 med kun to overlevende. Også her har havet ædt sig ind på klipperne, og i 2009 forsvandt den buehvælvede klippe fra ”indgangen” til bugten, så der nu i stedet er to separate klipper – kaldet Tom og Eva efter de to overlevende fra skibbruddet.Min første tur i helikopter.En anden klippeformation er London Bridge. Oprindeligt havde London Bridge en naturlig bro, der forbandt den til fastlandet. Broen var et imponerende syn, men i 1990 kollapsede en del af den og efterlod kun en ø, der var adskilt fra kysten.Der er utallige fotostops og vandrestier langs Great Ocean Road. Her ved The Grotto.I vejkanten spottede vi en Echidna (på dansk et myrepindsvin). En echidna er et pattedyr der ligner en krydsning mellem en myresluger og et pindsvin. Kroppen er dækket af pigge og så har den en lang, slank tryne, der fungerer som både mund og næse. Første gang jeg har set sådan en.Vi overnattede i kystbyen Warrnambool. Selve byen har ikke så meget at byde på..Men det lokale museum; Flagstaff Hill Maritime Village havde en fin udendørsforestilling om livet i Warrnambool i det 19. århundrede.Lidt uden for Warrnambool ligger et naturreservat Tower Hill – i en udslukt vulkan.Her er masser af muligheder for en gåtur i området. Der skulle efter sigende være koalaer, kænguruer og masser af fugle at spotte i området.Vi så dog kun disse to emuer tæt ved parkeringspladsen.En smukt morgen i flot naturNæste stop var byen Mt Gambier. Her ligge dette ‘Sinkhole’ eller jordfaldshul. Jordfaldshuller dannes oftest ved en underjordisk sammenstyrtning, hvor undergrunden indeholder kalk, og hvor kalken er skyllet væk af vand, eller hvor der er eller har været minedrift.Umpherston Garden hedder denne smukke have som er anlagt i byen jordfaldshul. En trappe fører ned til bunden så man både kan beskue haven ovenfra og nede fra bunden. Flot spot!At andet sted i byen finder man The Blue Lake. Søen, som nærmest er cirkelformet, er kendt for at skifte farve to gange om året. Fra december til marts er den strålende koboltblå, mens den fra april til november har en mere grå farve. Den præcise årsag til farveskiftet diskuteres stadig, men der er enighed om, at det relaterer til ændringer i vandlagenes temperatur. Søen forsyner derudover Mt. Gambier med frisk vand.Turen rundt om søen er ca. 3,5 km lang, og pludselig poppede denne wallaby op!Det klassiske australske vejskilt! Det er især omkring skumringstid at man skal være varsom med kænguruer på vejen.Undervejs passerer man byen Kingston som udemærker sig med denne 17 meter høje hummer-skulptur!!!Sidste stop inden Adelaide var i byen Hahndorf, som blev bosat af emigranter fra Preussen. De fleste af dem var om bord på skibet Zebra, som ankom i 1838. Byen er navngivet efter skibets kaptajn Dirk Meinhertz Hahn.Den tyske arv er meget nærværende i byen, blandt andet i form af bindingsværkshuse og restauranter med tyske retter og tyske øl.
Adelaide:
Adelaide er hovedstaden i delstaten South Australia, og er ikke større end at man kan gå rundt til det meste.På vingårstur til den smukke vinregion McLaren Vale lidt uden for Adelaide. Området er kendt for sin fremragende vinproduktion og har ideelle betingelser for at dyrke druer af høj kvalitet. Det skyldes beliggenheden tæt på kysten og det milde klima.Så måtte vi jo også lige smage på varene…På vejen til McLaren Vale kom vi forbi denne slette hvor en stor flok kænguruer holdt til.Jeg tror det er en han…
Sydney:
Efter flyannullering og 9 timers ventetis i Adelaide lufthavn, nåede jeg endelig frem til Sydney.Første dag blev tilbragt på en tur rundt i byen hvor Tamarama Beach var første stop. Herfra kan man gå små 2 km langs kysten til den berømte Bondi Beach.På gåturen forkæles man af flotte udkigspunkter, og det er også muligt at nogle tusind år gamle stengraveringer udført af aboriginerne.Der var god gang i Bondi Icebergs Swimming CLUBOg masser af aktiviterer på stranden, bl.a. en masse skoleklasser der lærte om havets farer og hvordan man agerer i nødssituationer.Og naturligvis også et par aussie surfer dudes.På vejen retur hoppede jeg af i Kings Cross hvor jeg boede på min backpacker tur for mere end 25 år siden!!!! Mit gamle hostel lå der endnu men Kings Cross var nu ikke et sted jeg gad at bo i dag..Fra Kings Cross gik jeg til udsigtspunktet ved Mrs Macquarie’s Chair. Den berømte stol, som i virkeligheden er en bænk, er skåret ud af sandsten af straffefanger i 1810 og var en gave til guvernør Macquaries hustru, Elizabeth. Det siges, at hun plejede at sidde på stenen i timevis for at nyde udsigten.Udsigten er ikke blevet værre sidenhen, men beriget med Sydney Harbour Bridge og Sydney Opera House!Videre gennem den botaniske have til Operahuset…hvor man undervejs kan spotte papegøjer og andre eksotiske fugle.Et smut forbi St Mary’s CathedralHoppede ombord på en af de mange både der forbinder Sydney med de mange forstæder.Min destination var Manly Beach.Byen og gågaden i Manly er hyggelig nok, men jeg var en smule skuffet over selve stranden ved Manly Beach.Tilgengæld var der en smuk lille gåtur langs kysten….. der ledte mig til Shelly Beach – den var noget mere indbydende.Og gider man ikke ligge på stranden er der også her masser af muligheder for små vandreture.Tog færgen tilbage igen og fik et fint view af Sydney Opera House fra søsiden.Og jeg kunne så småt begynde mig at forberede mig på morgendagens Sydney Bridge Climb!Her er de første trapper man skal op ad på selve broen, inden turen begynder langs broen ene side.Man er naturligvis bundet fast til broen under hele turen og sikkerheden er i top..Men trapperne man går op ad langs kanten er mindre en 1 meter bredde og man kan kan kigge lige ned i gennem til vejbanen.Jeg ser mere overskudsagtig ud end jeg var….
