England 2018 (november)

Årets fodbolds-3-trins-raket endte med kun at blive en 2-trins raket som tog os til Birmingham og Coventry (afsluttende i London uden fodbold!).

Birmingham:

Fredag morgen fløj vi til Birmingham hvor vi lagde ud med en lille gåtur gennem byens Jewellery Quarter
og passerede bl.a. denne fine kirkegård.
Efter en full english breakfast fandt vi os til rette på denne pub hvor en Klods-Hans-Wannabe serverede i baren.
En af mange Guiness der blev indtaget .. inden vi kørte til forstaden Aston hvor vi skulle se aftenkampen mellem Aston Villa og Bolton.
Da vi åbner taxadøren og stiger ud er det første der møder os en stort brækklat (ikke lagt af os..)
Da Kløcker ingen forstand har på fodbold valgte han at smide alle sine penge på hundevæddeløb..
.. mens jeg tabte alle mine penge i armlægningen til denne lokale Villa-supporter på en nærliggende pub.
Herefter tid til den obligatoriske stadion burger inden vi fandt os til rette på..
Villa Park. Super fedt stadion med plads til 42.682 tilskuere.
Stadion er fra 1897 og det bar det præg af – men på den gode måde.. Faktisk var kampen en af mine bedste fodboldoplevelser i England. Fedt stadion, fed kulisse med 30.000 mennesker til en fredagskamp og en underholdende kamp… 
.. nå ja så gjorde det heller ikke noget at jeg havde spillet 5 pund på en kombi af 2-0 til hjemmeholdet og Grealish som første målscore til Odds 30.
Derfor kunne jeg dagen efter hæve 150 Pund hos vores gode ven William Hill.
Show me the moooneeeyyyy

COVENTRY:

Coventry er Englands niendestørste by med lidt over 350.000 indbyggere (2018). Ifølge wikipedia er Coventry kendt for dens bilindustri, katedralen og legenden om Lady Godiva.

Vi startede dog vores rundtur ved byens fine rådhus som tog sig godt ud i solskinnet.
Rådhuset blev bygget i 1913-17 og åbnede i 1920.
Ikke langt fra rådhuset ligger ruinerne af Coventry Cathedral St. Michael fra det 14. århundrede..
Store dele af Coventry blev ødelagt under 2. verdenskrig som følge af tyskernes bombardementer. En stor den af byens historiske middelaldercentrum herunder katedralen blev ødelagt som følge af de intensive bombardementer og de efterfølgende ildstorme.
Kirketårnet står endnu og dagens motion bestod i at forcere de smalle trapper til toppen..
…hvorfra vi havde en fin udsigt ud over byen. Det var tydeligt at se at byen, i modsætning til alle andre engelske byer jeg har besøgt, næsten ikke havde nogle gamle bygninger. Langt de fleste bygninger er opført efter 2. verdenskrig.
Mig foran statuen af Lady Godiva som jeg ellers kun havde hørt om fra Queen-sangen Don´t Stop Me Know. Men ifølge legenden (den korte version), så var hun en adelskvinde der red nøgen gennem Coventrys gader for at demonstrere mod skatter og gæld som Jarlen, Greven og hendes mand havde pålagt Coventrys borgere. Hendes ønske var at adelen skulle eftergive undersåtternes gæld.
En af de få gamle bygninger som mindede os om vi var i England.
Herefter var det tid til at komme mod stadion da vores primære grund til at komme til Coventry var for
at se Coventry spiller mod Accrington Stanley i League 1 (Englands 3. bedste række).
Kampen blev spillet på Coventrys nye Stadion fra 2005; Ricoh Arena med plads til 32.000 tilskuere. Kampen blev indledt med 1 minuts stilhed til minde om Leicesters thailandske ejer Vichai Srivaddhanaprabha der døde i et helikopter styrt weekenden forinden.
Helhedsoplevelsen af kampen og stadion var sgu lidt halv-tam. Disse nye moderne stadions gør bare noget ved stemningen og det intime man oplever på de gamle engelske stadions. Derudover lå stadion ved 2 store indfaldsveje mellem Jysk, Tesco og Marks and Spencer.. Det emmede sgu ikke meget af fodbold!
Coventry var som helhed en fin oplevelse – men meget anderledes end andre byer i England. Næste dag tog vi toget til London..

LONDON:

Søndagen blev tilbragt i London, og da det eneste fodbold vi kunne finde var en kamp mellem West Hams kvindehold mod Chelseas ditto – valgte jeg at høre Brøndby-FCK i radioen på hotelværelset.

Ovenpå det kedelige resultat havde jeg brug for at gå en lang tur… 
.. overvejede kort om man skulle tage billetten ud fra broen.. men kom dog på bedre tanker.