HoME

Østtimor 2018 (maj)

Østtimor udgør den østlige del af øen Timor der ligger mellem Indonesien og Australien, og fra Bali er der kun 2 timers flyving til Østtimor. Da jeg nu var på Bali måtte det udnyttes hvis jeg nogensinde skulle få sat ’hak’ i Østtimor.
Det er altid en fornøjelse at flyve hen over de indonesiske øer – man kan nærmest udpege dem fra luften hvis man har kortet klar. Her er det Mt Agung på Bali man kan se. 
Ultra kort historie time..:

Portugiserne var de første Europæere der gjorde krav på landet da de i 1769 først grundlagde byen Dili og senere kolonien Portugisisk Timor.

Sådan forblev det indtil 2. verdenskrig hvor japanerne besatte Dili hvilket resulterede i at mellem 40.000-70.000 indbyggere mistede livet. Efter krigen genoptog portugiserne igen kontrollen med landet, indtil 1974 hvor de forlod landet i en borgerkrig. Indonesien valgte at besætte Østtimor hvilket resulterede i en ikke mindre blodig periode. Det skønnes at over 100.000 mistede livet enten i direkte kamp eller af sult.

Så efter 400 år som portugisisk koloni, 25 års indonesisk besættelse og 30 måneders FN-overgangsstyre blev Østtimor selvstændigt den 20. maj 2002. Hvilket på daværende tidspunkt gjorde landet til verdens 5. yngste land.

Jeg indkvarterede mig på et hotel midt i Dili – landets hovedstad med ca en kvart million indbyggere. Overfor hotellet lå denne lille park.
Billede af Præsidentpaladet taget gennem hegnet.
Midt på byens hovedgade lå det nationale fodboldstadion. Stadionet var ligesom det meste af byen ikke i tip top stand.
Østtimor må da også nøjes med en beskeden plads som nummer 190 på FIFAs verdensrangliste efter Mongoliet og lige foran Amerikansk Samoa..(2018).
Dili ligger på øens nordkyst og havnen ligger strategisk godt mellem Australien og Indonesien.
Den 27-meter høje status af Kristus er nok Østtimors eneste/mest kendte seværdighed. Jeg hyrede denne taxi som kørte mig den korte vej derud og som ventede på mig til jeg kom ned igen.
Statuen blev officielt afsløret/overbragt af den daværende Indonesiske præsident Suharto i 1996 som en gave fra den indonesiske regering til Østtimor som på daværende tidspunkt stadig var en indonesisk
provins.
Der var ikke mange andre på udflugt denne dag, så jeg tog turen alene op ad de 500 trapper.
På vej op fik jeg en fin udsigt over parkeringspladsen og den fine tilhørende strand.
På ’den anden side’ af statuen lå der endnu en flot og indbydende strand…
.. som jeg naturligvis også lige måtte ned og inspicere.
Stranden havde jeg også helt for mig selv.
Tilbage på parkeringspladsen havde de få lokale gadesælgere ikke rigtig noget der kunne friste.
Så jeg kørte tilbage til byen og gik rundt et par timer indtil eftermiddagsheden satte ind.
Jeg passerede Catedral da Imaculada Conceição, landets største romersk-katolske kirke.
Sidste eftermiddag blev brugt ved poolen som jeg anså som det mest behagelige sted at tilbringe tiden
nu da temperaturen havde sneget sig godt op over de 30 grader.