Thailand 2017 (Januar og marts)

På vores 3 måneders rejse havde vi 3 dage i Thailand i transit efter vores ophold i Myanmar og inden vi tog videre til Laos.

Den Gyldne Trekant:

Billede i ingenmandsland ved grænseposten mellem Tachileik, Myanmar og Mai Sai i Thailand.
Den Gyldne Trekant er området hvor grænserne mellem Thailand, Burma og Laos mødes. Området er kendt som centrum for Asiens produktion af opium, men på den thailandske side er den illegale dyrkning af opiumvalmuerne de senere år stort set stoppet.
I dag er det primært souvenirs og kunsthåndværk der sælges i området.
Vi lagde vejen forbi et opiummuseet lidt uden for byen. Det var et spændende indblik i historien, salget og produktion af opium. En fin måde også så småt at få introduceret og fortalt Ebbe-Emil om ’hårde stoffer’.
Vi boede på et resort beliggende i skønne omgivelser ud til Mekongfloden og med en pool vi havde helt for os selv.
Så når det blev for kedeligt med lektierne på værelset..
…. kunne vi rykke klasseværelset ud ved poolen.

Herfra gik turen videre til Laos – den tur kan du læse mere om her.

Godt 3 uger senere – efter et par afstikkere til Laos, Sydafrika og Zanzibar (!!) var vi tilbage i Thailand med et par dage i Bangkok inden turen gik videre til Korea og Japan.

Bangkok:

Udsigten fra vores hotelværelse i Bangkok. Efter en længere flyvning fra Zanzibar til Bangkok, lykkedes det os alle 3 at sove til kl. 11 om formiddagen og dermed misse morgenmaden på hotellet til Ebbe-Emils store fortrydelse..
Vi tog en tuk tuk til det nærliggende Asiatique, et gammelt pakhus-område ned til floden…
.. som nu er omdannet og fyldt med butikker, restauranter og noget tivoli-halløj.
Sidste aftensmåltid i varmen – om natten fløj vi videre til Seoul i Sydkorea og gik således fra 30 grader til -2 grader på 5 timers flyvning…

Læs mere om vores kolde oplevelser i Sydkorea her.