HoME

Kap Verde 2015 (februar)

Kap Verde er en øgruppe beliggende i Atlanterhavet ca. 500 km ud for Senegal og Gambia på Afrika’s vestkyst. De engang ubeboede øer blev opdaget af portugiserne i det 15. århundrede og blev siden hen brugt som knudepunkt for den portugisiske slavehandel. Landet blev selvstændig i 1975.

Vi tænkte at en uge på Kap Verde i februar måned var en god måde at komme igennem vinteren på. Her passerer vi Tenerife på vejen.
Ved ankomsten bad jeg Ebbe-Emil sætte sig og vente på denne lille runde bænk – den hoppede han dog ikke på.
Det tog os ikke lang tid at finde badetøjet frem og så var der ellers dømt en uges legetime.. 
I bedste charterstil var der masser af underholdning til børnene på vores hotel; Blue Village Club Hotel Riu Karamboa.
Utroligt hvor mange lege man kan nå at opfinde på sådan en uge..
Og i vandpauserne kunne vi fornøje os med at bygge sandslotte.
Dette her var vi meget stolte af.
Vi nåede aldrig rigtig på stranden mens vi var der, dels var havvandet liiidt koldt, men mest af alt så blæste det rigtig meget og bølgerne var bestemt ikke børnevenlige.

Sal Rei:

Boa Vista er en flad ørken-ø på blot 620 km², hvilket dog stadig gør den til Kap Verdes tredjestørste ø. Der er 3.353 indbyggere på øen. Her er vi taget ind til øens hovedby Sal Rei.
På byens centrale torv var der en lille legeplads..
Det var ikke svært at se at Kap Verde ikke hører til blandt verdens rigeste lande.
De fleste indbyggere på Kap Verde er efterkommere af hvide portugisiske nybyggere og sorte afrikanske slaver…
.. de fleste portugisere flyttede fra Kap Verde i forbindelse med landets selvstændighed i 1975.
Det tog os ikke lang tid at slentre gennem Sals gader.. 
.. så vi besluttede os for at gå de 7 km hjem til hoteller langs stranden.
Som skrevet tidligere så blæser det ofte ret meget på øerne og derfor er Kap Verde et af de mest populære rejsemål for kitesufere..
Her kan man godt se at at stranden ikke går under kategorien ‘børnevenlig’.

Santa Monica Beach:

På vores anden udflugt på den uge vi var der havde vi hyret en taxi til at tage os lidt rundt på øen. Første stop var ved øens efter sigende flotteste strand: Santa Monica.
Stranden er på Telegraph.co.uk blevet kåret til Afrikas bedste strand. Den var da også ganske fin – men de bliver nød til at skrue lidt ned for blæsten for at den får topkatakter i min bog.
Man skal ikke lade sig bil stå for længe i det barske vejr..
På stranden finder man også ruinerne fra en forladt fiskerlandsby.
Hvor tage på husene åbenbart ikke var prioteret særlig højt..

Viana Desert:

På midten af øen ligger en lille del af Sahara; Viana Desert.
Ørkenen er 5 kilometer lang og 1 km bred og al sandet er sand der er blæst over Atlanterhavet fra Sahara mere end 500 km væk.. ret imponerende.
Der var masser af bakker man kunne løbe og lege i. 
Ebbe-Emil overvejer om de 5 minutter op er de 10 sekunder ned værd!
Om det var kapløbene der tog pusten fra Tina eller blot behovet for et øjebliks ro husker jeg ikke…
Men turen til Viana Desert var klart det mest interessante sight på øen!
Sidste stop på vores rundtur var til nordkysten hvor et skibsvrag ligger ud for kysten.
I baggrunden ses resterne af skibet Cabo Santa Maria, et spansk fragtskib som gik på grund i 1968.
Skibet havde en masser gaver ombord som Franco regeringen ville give til hans oversøiske støtter. Trods en massiv indsats for at få skibet frit igen, måtte man til sidst opgive og en masse sportsvogne, medicin, tøj og sprut gik således tabt.
Så var det tilbage til pollen og endnu en hård omgang vand-rugby-kamp..
.. og en juice og et spil UNO i eftermiddagssolen. (Skøn cocktail i februar måned).
Efter en uge på Kap Verde gik turen hjemad igen. Vi ville gerne have haft det 5-10 grader varmere og knap så blæsende. Men har man blot en uge til rådighed i vinterferien og gerne vil have lidt sol uden 5-6 timers tidsforskel og eller en 12 timers flyvetur – så er Kap Verde bestemt en mulighed. 
Vi fik endnu et flot view af Tenerife på turen hjemad.