Landets nyere historie er præget af konflikten mellem den singalesiske majoritet og tamilerne. I 1983 forværredes konflikten og udviklede sig til en regulær borgerkrig, hvor mere end 40.000 tamiler emigrerede til Indien og et stort antal flygtninge fortsatte til Europa. Krigen sluttede i 2009 og siden da har turister (igen) strømmet til Sri Lanka. Således steg antallet af turister i 2010 med 45% i forhold til 2009 – og jeg forstår hvorfor..
At ankomme til et hotel på Sri Lanka efter solnedgang i en gruppe der både rummede en Morten, Martin og en Michael, var en udfordring der krævede 5 ansatte at løse – men det lykkedes og vi fik et værelse hver.Vi nåede lige at nyde solnedgangen ved Negombo Lagoon samt en middag inden vi for alvor skød hul på oplevelserne næste dag.Næste morgen gik turen ind i landet, og selvom Sri Lanka er verdens syvende mest befolkede ø, så mærker man det ikke. Så snart man kommer væk fra vestkysten og hovedstaden er øen utrolig smuk og grøn.
Pannawala Elephant Orphanage:
Første stop var ved elefantbørnehjemmet Pinnawala Elephant Orphanage. Børnehjemmet blev oprettet i 1975 for at hjælpe sårede og forældreløse vilde elefanter.Som turist kan man få lov til at se elefanterne vandre gennem den lille by ned til Ma Oyua-floden hvor de bader to gange om dagen.Pinnawalla er det sted i verden med flest elefanter i ”fangeskab”. I 2011 var der 88 elefanter fordelt over 3 generationer.Pinnawala har udviklet sig til et af Sri Lankas mest populære udflugtsmål, hvilket i mine øjne ikke længere gør stedet interessant at besøge. Og hvad der er endnu mere ærgerligt så er jeg bange for at grundidéen bag stedet glemmes i takt med at turisterne og entréindtægterne stiger og stiger. Der var ikke ét skilt eller én person der prøvede at forklare os lidt om hvad stedet gik ud på, og hvordan man arbejder med elefanterne. Til gengæld var de ansatte meget interesseret i at sælge os bananer som vi kunne fodre dyrene med og ”sælge os” os gode fotomuligheder med (baby)elefanterne.. Så det var med en blandet følelse at vi forlod stedet.Kan et gratis toiletbesøg forsvare at man som “foreign” skal betale over 100 gange så meget i entré ved Pinnawala i forhold til Srilankanere? Efter at have besøgt det pågældende toilet må svaret være NEJ!Gadebillede fra den lille butiksgade i Pinnawala.
Kaudulla National Park:
Kaudulla National Park ligger ikke lagt fra Dambulla og er primært kendt for deres mange vilde elefanter. Safarien her foregår i disse jeeps hvor man får den mest komfortable tur ved at stå op på sæderne og stikke hovedet op igennem hullet i taget (hvis man husker at holde øje med grene og buske..!!!).Kaudulla NP er forbundet med Minneriya NP og elefanterne bevæger sig frit mellem de to alt efter hvor maden og især drikkevandet er mest. En broget flok i vores jeep, en lokal ”spotter”, en nordmand, to vietnamesiske piger, en svensk dame og en ung dansker.Den anden jeep var en ren nordisk jeep (bortset fra vores lokale guider mm.). Som skrevet før så kommer man til Kaudulla og Minneriya for at se elefanter. Selvom de praler af 24 forskelle pattedyr, 25 krybdyr og 160 slags fugle, så så vi ingen andre dyr på vores eftermiddagssafari end elefanter og en påfugl! Til gengæld så vi mange elefanter – mere end 200 stk. vil jeg tro, og det er sjovt at iagttage alle de mange ting der foregår når så mange elefanter er samlet inden for et relativt lille område.En dejlig dag i dejlige omgivelser er ved at være slut.
Dambulla:
Dambulla Cave Temple kaldes også The Golden Temple og er Sri Lankas bedst bevaret såkaldte ”Cave Tempel”. Templet har siden 1991 været et UNESCO World Heritage Site.Selve templet ligger på toppen af en 160 meter høj klippe med en flot udsigt ud over området. Her nyder en af de lokale banditter udsigten.Det er strengt forbudt at bære sko inde i tempelområdet – men for ca. 1 krone passer denne mand godt på dine sko. Og det giver dig muligheden for at se hvad der rører sig på sokke-mode-fronten i Japan.. Templet består af 5 huler der alle indeholder forskellige Buddha-statuer og malerier.Mine 3 ”partners in crime” klar til at gå på foto-opdagelse i hulerne. Buddha-figurerne varierer i størrelser og positioner – den største er 15 meter lang. En anden hule rummer mere end 1500 malerier af Buddha. Grottens historie kan dateres helt tilbage til det første århundrede før vor tidsregning, hvor kong Valagam Bahu søgte tilflugt her efter at være blevet fordrevet fra byen Anuradhapura af invaderende styrker.De templer der stadig bliver brugt af de lokale tilbedere giver altid en mere autentisk stemning, og er derfor mere spændende at besøge – synes jeg! Cykelsmeden i Dambulla har rykket værkstedet ud på fortovet.På vejen mellem Dambulla og Kandy passerer man dette hindu-tempel.
Kandy:
Kongebyen Kandy var hovedstad fra det 15. til det 18. århundrede. Det kandyanske kongerige var den del af Sri Lanka som beholdt sin uafhængighed fra kolonimagterne længst, indtil det overgav sig i 1815 til englænderne. Byen ligger i ca. 500 meters højde og Sri Lankas længste flod, Mahaweli, løber igennem byen. Kandy har siden 1988 været på UNESCO verdensarvliste.
Et gadebillede fra byen Kandy, som jeg faktisk var en smule skuffet over.Vi lagde vejen forbi byens Botaniske have, normalt besøger jeg kun sådan et sted hvis der ikke er andet at se i en by.. .. men når det er sagt så var den Botaniske Have i Kandy faktisk et besøg værd og et dejligt grønt og fredeligt åndehul i en travl by. Et andet ”must see” i Kandy er Dalada Maligawa, Tandens Tempel. Det siges at Buddhas øvre venstre hjørnetand er opbevaret her i templet! Ifølge myten blev tanden smuglet til Sri Lanka i en prinsesses hår og bragt til Anuradhapura. Af frygt for indiske plyndringstogter bragte de singhalesiske konger den til det royale palads for at få den opbevaret i sikkerhed… Tilstrømningen af pilgrimme kulminerer i juli-august, hvor en kopi af relikvieskrinet føres frem på ryggen af en rigt udsmykket elefant, det skulle efter sigende være et ret flot optog.Buddhister på Sri Lanka er af den overbevisning, at de mindst en gang i deres liv skal på en pilgrimstur til dette sted. Her foreviger et par munke deres oplevelse med deres smart phones.Udsigten fra vores hotel i Kandy på en tidlig morgen. Desværre tjekkede vi ind kl. 21. om aftenen og forlod allerede hotellet næste morgen, så det var ikke meget tid vi havde til at nyde de smukke omgivelser (eller poolen for den sags skyld). Vi tog til togstationen i Peradeniya lidt uden for Kandy for at tage toget længere ind i højlandet til Nuwara Eliya. Vi satte os godt til rette i vores første klasses air-con. togvogn, hvorfra vi kunne nyde det flotte grønne landskab. Men vi fandt hurtigt ud af at det var meget sjovere og mere spændende at stå ude ved de manglende døre..… sammen med de lokale.. .. som smilede sødt til en når man spurgte til et foto shot. Vi begav os langsomt op i hjertet af Sri Lankas ”Te-Land”, og på vejen passerede vi gamle nedlagte togstationer fra den Britiske kolonitid. Et par skolebørn på vej hjem fra skole vinker til os i forbifarten. Te produktionen blev introduceret i Sri Lanka af Britten James Taylor som fandt at luftfugtigheden, de kølige temperaturer og passende mængder nedbør i denne del af Sri Lanka udgjorde et ideelt klima til at producere te.I dag udgør te produktionen et af de vigtigste erhverv og genererer årligt ca. 700 millioner USD til landets økonomi. Mere end 1 million mennesker arbejder direkte eller indirekte med te og Sri Lanka er i dag verdens fjerdestørste producent af tePå Sri Lanka dyrkes der 3 forskellige te-sorter: – Ceylon black tea som er en af landets specialiteter og dyrkes flere steder på Sri Lanka. – Ceylon green tea hvor det meste eksporteres til Nordafrika og Mellemøsten. – Ceylon white tea som er den dyreste te og som første gang blev dyrket her i Nuwara Eliya.
Nuwara Eliya:
Nuwara Elia kaldes også mini-England, og ligger i hjertet af Sri Lankas teproduktion. Byen er omgivet af bjerge og grønne teplantager og er i dag et eftertragtet feriested og mange af de gamle engelske kolonibygninger er stadig bevaret med deres bindingsværk og rosenhaver.Vores lille gåtur rundt i byen tog os forbi byens marked.. .. og forbi ”Good Luck Stall – number 1”, hvor en lokal prøver hans held med en lotto kupon.På min sidste aften med klikken endte vi med en ren herre-aften hvor drengene spiste i ét lokale og pigerne i et andet – på samme restaurant! Vi blev ikke uvenner, det var noget dress code vi ikke kunne leve op til i ”det fine lokale”.Næste morgen var skyerne væk og te-landet viste sig igen fra sin smukkeste side, med bjerge og temarker.. og enkelte vandfald undervejs. På sidste frokost stop inden lufthaven kunne jeg overvære optagelserne til endnu en sæson af ”The Amazing Race”.. .. hvor rejsende leger skattejagt med forskellige poster og udfordringer undervejs – nu var turen kommet til Sri Lanka.
Der er rig mulighed for at lege skattejagt på Sri Lanka – en fantastisk natur, gode strande, små afstande og et yderst attraktivt prisniveau ville under normale omstændigheder havde gjort det svært at sige farvel. Heldigvis vidste jeg allerede inden jeg forlod Sri Lanka er der var mindre en et halvt år til næste besøg – det gjorde det knapt så svært at sige på gensyn!
