Ubud ligger midt på Bali og betragtes som øens kulturelle centrum.Ubud er et must på en tur til Bali. Der hersker en dejlig afslappet stemning og de grønne omgivelser og rismarker gør en cykeltur rundt i området til en perfekt måde at tilbringe en dag i Ubud på. I modsætning til resten af Indonesien er hinduisme den største religion på Bali. I 1600-tallet da Java og Indonesien generelt blev islamiseret flygtede mange hinduer til Bali og bosatte sig på øen og derfor er over 80% af indbyggerne på Bali stadig hinduer. Et af Ubuds og Balis mest populære sights er risterrasserne i udkanten af byen. Da jeg var her første gang i 2005 så der også sådan her ud. Men....nu er der souvenir-boder, coffe-shops (og ”parkeringsvagter”!) mm langs hele vejkanten.. Antallet af små hyggelige guesthouses og boutique hoteller synes efterhånden uendelige i Ubud – men på en eller anden måde formår mange af dem stadig at fremstå isoleret og i smukke smukke omgivelser.
Sanur, Bali:
Byen Sanur ligger ca. en halv times kørsel fra lufthavnen og har efterhånden udviklet sig til en af de mest populære ”strandbyer” på Bali. Strandende ved Sanur er OK – men ikke verdensklasse.Der er heldigvis stadig meget langt mellem højhusene på Bali, og det er i høj grad med til at give Sanur og øen generelt en mere afslappede stemning end man ser på andre populære rejsemål.Sanur har et godt mix af hoteller, restauranter og butikker der passer alle budgetter hvilket giver byen en god variation rejsende; backpackers, børnefamilier og par.Med Wifi ved poolen kan man jo passende rykke ”kontoret” udendørs.
Flores & Komodo Nationalpark:
På en fantastisk flyvning i næsten skyfrit vejr fra Bali til øen Flores, kunne jeg med mit kort over Indonesien i hånden, tydeligt følge med i hvor vi var, ved at se på de mange øers former og størrelse. Vejen til Komodo går via byen Labuan Bajo som ligger på øen Flores. Byen var tidligere blot en mindre fiskelandsby, men i dag sætter turisterne også deres præg på byen – både dem der gerne vil opleve Komodo, men også dykkerturismen er blevet big business. Internetcafé i Labuan Bajo anno 2013.I en speedbåd kan turen til Komodo klares på ca. en time, mens de “normale” både der bruges er ca. 3 timer om samme tur. Det skal dog siges at sejlturen dertil er fantastisk flot med masser af små øer og indbydende strande. Øen Komodo er en del af Komodo National Park, som udover øen Komodo består af to større øer; Rinca og Padar samt 26 andre småøer.Nationalparken blev oprettet i 1980 for at beskytte Komodovaranen . I 1991 blev parken optaget på UNESCOs World Heritage SiteDet er ikke tilladt at gå rundt på øen alene. Da det er en nationalpark skal man først registreres og betale et fee samt hyre en ranger som kan tage en med rundt på en af de 4 forskellige vandreture rundt på øen. Der findes naturligvis andre dyr på Komodo en komodovaranerne. Denne ”Timor Rusa Deer” og vandbøfler er komodovaranens fortrukne føde. Derudover kan man være heldig/uheldig at se macaque-aber, vildsvin og flere forskellige slanger – herunder den spyttende kobra! Komodovaranen er verdens største nulevende øgleart. Dyrene bliver mellem 2 og 3 meter lange, og vejer ca. 70 kg. Den største fundet i naturen var 3,13 meter lang og vejede over 160 kg. Komodovaranen er fredet og det antages at der er lidt over 6000 vilde varaner tilbage i naturen hvoraf ca. en tredjedel lever på øen Komodo. Resten er fordelt på øerne Rinca, Gili Montang, Gili Dasami og Flores. Komodovaraner er kødædere, og spiser både ådsler og jagter levende dyr – de sågar finde på at spise hinanden og egne æg hvis de kan slippe af sted med det! De har en topfart på op til 20 km/t. Der går både teorier om at har op til 20 forskellige bakterier i munden som overføres ved bid. Ifølge denne teori vil angrebne dyr efter kort tid dø af infektion fra bakterierne, og varanen kan lugte sig frem til det døde dyr. En nyere teori antyder dog, at varanen faktisk er giftig, og at det er giften, der slår varanens bytte ihjel! Her har vores ranger fundet skindet fra kobra som har skiftet ham… spændende! Vi ramte Komodo midt på dagen hvor temperaturen havde rundet de 30 grader og hvor dyrene derfor er mindst aktive. Det optimale er at sejle ud til Komodo og overnatte på båden – for så tidligt om morgenen at gå på oplevelse på øen.Vi sejlede rundt om øen hvor….. Pink Beach frister! Vi spiste vores medbragte lunch boxes – som bestod af ris og en hel fisk! Der var naturligvis ikke noget bestik eller noget, så det var local style med højre hånd! Det smagte fantastisk 🙂 Navnet Pink Beach kommer fra det lyserøde skær som vandkanten har. Der findes 7 strande som denne rundt om i verdenen – og det der disse ødelagte, røde koraller der giver den lyserøde farve. Næste stop på turen var øen Rinca hvor man bliver budt velkommen med dette skilt..På Rinca kan man også opleve komodovaranerne, og da varanerne kan lugte mad op til 15 km væk, havde et par syge varaner fundet den bygning der fungerer som køkken, og her håbede de således på lidt mad – men de fodres ikke – naturen får lov til at gå sin gang og denne havde vist ikke langt igen.
Som sagt var vi der midt på dagen, så denne varan var den eneste “aktive” vi så. Det er en mor som passer på sin rede – hullet man kan se i venstre side af billedet. Vores tur rundt på Rinca var noget hårdere end ruten på Komodo.... men naturen og udsigterne var det værd!En velfortjent pause hvor vi kan nyde udsigten ud over øen og mange af de omkringliggende øer. Og jeg nåede kun at nyde udsigten fra land… Udsigten under vandet skulle efter sigende være endnu flottere da hele området regnes for et af de flotteste steder at dykke (og snorkle). Tilbage på øen Flores, var sidste stop en grotte placeret på en bakketop over byen Labuan Bajo. Ud over dette gigantiske fallossymbol.. .. bød besøget i grotten på flere spædende dyr – bl.a. denne fætter samt edderkopper og flagermus. Lufthavnen i Labuan Bajo var godt nok en anderlesdes oplevelse! Her ses lufthavnens parkeringsplads. En open air shopping arkade… Ledte passagererne ud til den ventende propelflyver.
