10 år gik der fra jeg første gang besøgte Borneo til jeg igen skulle sætte mine ben på øen. For 10 år siden gav delstaten Sabah mig utrolige oplevelser, så forventningerne var store til mine 7 dage i den anden af de to malaysiske delstater på Borneo; Sarawak.
Kuching:
Kuching er den største by på Borneo med omkring 600.000 indbyggere (og Malaysias fjerdestørste by). Byen er samtidigt hovedstad i den østmalaysiske stat Sarawak, der ligger i den nordvestlige del af øen.
I modsætning til andre byer i området blev de fleste af Kuchings historiske bygninger skånet under anden verdenskrig. Mange af dem er tilmed blevet nydeligtrestaureret, så en slentretur gennem byens overskuelige centrum, der slænger sig langs med Sarawak-floden, er en behagelig oplevelse. Men byen er først og fremmest base for udflugtsmål i umiddelbar nærhed af byen. Et af disse udflugtsmål er Semenggoh Wildlife Center, hvor man hjælper orangutanger med at tilpasse sig livet i junglen efter at have været ulovligt tilfangetagne. I Semenggoh er orangutangerne ”semi wild”, dvs. de lever i junglen og kommer oftest kun til centret, når det er fodringstid, og man kan derfor ikke være sikker på at se de dem. En flok lokale skolebørn var på udflugt denne dag. En større mor har søgt læ for regnen under et par blade i træet. Da regnen stoppede kom den sammen med sin unge ned fra træet og vi måtte gå et par skridt tilbage for ikke at stå i vejen for dem. Min kollega Lars får et close up! FED oplevelse at komme så tæt på! Det blev tid til at forlade Kuching. Fortalte at jeg hed Olsen til efternavn, var lillebror og fra Danmark – så fik jeg naturligvis lov til at “fly on the wings of love..”
Mulu:
En flyvetur ind over regnskoven tog os til Mulu National Park. Der er ingen rigtig vej ind til nationalparken, så hvis man ikke har lyst eller råd til at flyve, så kan man sejle derind fra Miri i en longtail boat på ca. 10 timer… Vi indkvarterede os på Royal Mulu Resort som ligger midt i junglen ud til floden – luksusudgaven og et alternativ til parkens egne mere ”spartanske” indkvarteringsmuligheder. Mulu er mere kendt for deres huler og grotter og ikke mindst de specielle klippeformationer The Pinnacles, end for dyrelivet. Jeg havde ærlig talt ikke sååå store forventninger til Mulu da jeg mente jeg havde set nok drybstenshuler til at det stadig kunne imponere mig.. Men jeg tog fejl!Det var fantastisk at vandre gennem junglen til de forskellige grotter der alle havde deres unikke særpræg. Disse tråde er levende ”dyr”, en slags orme der hænger ned fra loftet og lever af de insekter de fanger med deres klistrede tråde. I Deer Cave finder man bl.a. dette naturskabte portræt af Lincoln!Næste dag tog vi båden op ad floden for at besøge en landsby samt endnu et par grotter.Her besøger vi en Penan-families foran deres pælehus. Ejeren af dette hus viste os stolt indenfor så vi kunne se hans nyeste TV, byens nyeste og flotteste! – det gjorde så mindre i hans øjne at det var det eneste møbel han ejede.. Clearwater Cave imponerede med sin enorme størrelse…Men navnet Clearwater Cave kommer fra dette romantiske spot hvor der var mulighed for en frisk dukkert i det klare vand. Mon dette lokale par havde håbet på lidt alenetid..?Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til Dear Cave for at opleve dette fantastiske fænomen hvor millioner af flagermus hver eftermiddag flyver ud af hulen for at fange aftensmaden. Det skønnes at der bor omkring 2 millioner flagermus i hulen og at ca. 500.000 hver eneste eftermiddag flyver ud. Det ligner en sort røgsky der flyver ud af hulen og som bare bliver ved og ved. Som sagt er det ikke for at opleve dyrene man tager til Mulu – men dette var en top-oplevelse at overvære. Udover selve oplevelsen havde det også den bonus at der ikke var mange myg i området da få insekter får lov til at leve længe med så stor en hær af flagermus i området.
Miri:
Fra Mulu fløj vi 30 minutter tilbage til kysten – til Miri (ja den tur der tager ca. 10 timer i båd!). Miri som er Sarawaks næststørste by og har umiddelbart ikke så meget at tilbyde turister, men det i sig selv kan også være spændende – væk hotellet så vi i hvert fald ikke nogen turister.
Det var i Miri at man først fandt olie og petroleum og i dag er det stadig ”the big thing” her, og det har gjort nogle af byens indbyggere til nogle af Malaysias rigeste mennesker. Den ene af disse boede i huset i baggrunden bag denne mur, hvor uventede gæster blev tilbudt et nakkeskud! Gæstfriheden var noget større her på Marriott hvor der blev tid til en afslappende eftermiddagsdukkert i poolen.Hele holdet samlet om aftenen til sunset øl fra et udkigspunkt hvor der klogt nok var opført en bar – hyggelige timer i godt selskab.Et populært sted for byens unge der kommer hertil for at se solen forsvinde i det Sydkinesiske Hav.Herefter tog vi på en lokal fiskerestaurant/gadekøkken hvor vi fik ALT godt fra havet. Fantastisk mad og hyggelig stemning.På toilettet var en pæn anvisning til hvordan man bruger denne type toiletter…
Palau Gaya / Gaya Island (Sabah):
Vi sluttede med 1 døgn i delstaten Sabah, hvor man på blot 20 minutter fra hovedbyen Kota Kinabalu kan sejle til Gaya Island..
På den ene side af øen ligger Bunga Raya Island Resort, et luksus-resort med deres egen canopy walk i baghaven.Her stødte vi bl.a. på denne haleløse fætter. … og har man så mange penge at man ved man ikke når at bruge dem – kan man da tage et par overnatninger i deres Royal Villa. Vi nøjedes dog med at kigge på!Og i stedet sejlede vi om på den anden side af øen.. ..hvor vi måtte ”nøjes” med denne noget usle indkvartering…;-) Da der ikke var langt til vandet kunne vi jo lige nå en snorkeltur inden morgenmaden. Og med en havtemperatur på den rigtige side af de 30 – er det en meget god måde at få overstået morgenbadningen på.Vi giver et OK-tegn til at afslutte en hektisk og fantastisk uge på Borneo på denne måde.
