Da min søster igennem en længere periode havde lokket med at vi skulle tage til Grønland for at løbe Polar Circle Marathon, lod jeg mig til sidst overtale. OK jeg var ikke svær at overtale da jeg vidste at jeg før eller siden skulle løbe det – men tidligst året efter!Inden løbet havde vi 2 dage i Kangarlussuaq og 2 dage efter løbet. Her kan du læse om de oplevelser:
Så nærmer vi os destinationen – det er en flot oplevelse at flyve ind over Grønland hvis der ingen skyer er! Tilbage til fremtiden? Trode man skulle have en specieltbygget bil for at kunne det?Vel ankommet til en temmelig brunt og kedeligt Grønland. Vi fik konfiskeret vores 6 øl vi havde købt! Det er åbenbart ulovligt at indføre alkohol til Grønland.. (af alle steder!)Og rygning er heller ikke let – det samme siger jeg om deres sprog. En time tættere på Nordpolen end hjem – så er man langt mod nord.
Før løbet:
På ankomst dagen tog vi på en udflugt til Russell Glacieren Mig og min søster foran Glaicer´en.Det er ikke træer og blomster der pynter i landskabet, så lidt orange mos måtte jeg tage et billede af.
Dagen efter skulle vi på ruteekspedition – heldigvis var det begyndt at sne. Det gjorde landskabet noget flottere.
25 km til indlandsisen hvor løbet startede og efter en rundtur på indlandsisen løb man hjem til Kangarlussuaq igen..2 busser, en skolebus, en jeep og en personbil. Al transport var taget i brug for at fragte de 130 løbere rundt på ruten! Lars – race official, god kollega og endnu bedre ven – var hovedansvarlig for selve løbet. (og alfons i fritiden!).Et snedækket landsskab gjorde det rigtig flot samtiddigt med at det hjalp med ikke at gøre isen al for glat at løbe på.. Men under sneen gemte isen sig og det var som en skøjtebane nedenunder, der gik heller ikke mange minutter før jeg stod på r.. og albuer. Dog uden skader til følge. Men det var her jeg besluttede mig for at skaffe nogle pigge til at spænde om løbeskoene..
Løbsdagen:
Charlotte ville løbe halvmaraton og vi besluttede at vi ville følges ad på halvmaratonen og så ville jeg fortsætte de næste/sidste 21 km alene.
Minibaren på hotellet ser sådan ud når to løbere indkvarterer sig.. Der er ikke meget rock ´n´ roll over det! Efter ruteinspektionen og mit styrt på indlandsisen indså jeg at det nok var en god ide at få nogle pigge under mine løbesko.Klar til start lidt før kl. 10 om formiddagen. Solen er kun lige stået op og temperaturen lå på omkring de -5 grader. Så er vi i gang. Forrest (på dette billede) er min søster Charlotte. Fantastisk løbevejr. Clear blue sky og 5-10 cm nysne gjorde det til en fantastisk (løbe)oplevelse. De første 3 km gik op ad bakke ind til indlandsisen – det var godt nok en hård start på ruten og vi var bl.a. 9 minutter om den første kilometer.. Sidste bakketop inden vi rammer indlandsisen. Som det ses var ruten temmelig kuperet.. Lidt billeder fra indlandsisen – mig med nummer 75.Vi var så snyde heldige med vejret på løbsdagen. Dagen forinden havde det sneet og var gråvejr! På løbsdagen ikke en sky på himlen eller en vind der rørte sig. Dagen efter løbet havde vi minus 19 grader…De små 3 kilometer vi løb på indlandsisen var isoleret set den bedste løbetur nogensinde. Vejret spillede naturligvis en stor rolle, så kilometerne ”fløj af sted”.Efter isen gik det hjemad i 33 km… men når udsigten er sådan hjælper det på det.
Efter 21 km sagde min søster og jeg på gensyn og jeg fortsatte på egen hånd de sidste 21 km hjem!
Efter et tiltrængt varmt bad og rent tøj kunne vi stolt vise medaljen frem.
Her er lidt resultater og tider for interesseret og statistikere:
Charlotte kom i mål som 3. hurtigste kvinde på halvmaraton i tiden 2:24:26.
Jeg kom i mål i tiden 4:27:54 på maraton distancen, det gav mig en 17 plads ud af i alt 90 løbere.
Efter løbet:
Hovedgaden i Kangarlussuaq – der vises vej til byens eneste butik.. det er ellers ikke svært at finde op og ned af gaden.. Da Charlotte “kun” havde løbet en halvmaraton synes jeg det var fair at det var hende der skubbede hundeslæden. Med hjælp af denne kikkert, kunne vi rent faktisk se… den moskusokse der lå og hvilede sig på skråningen! Lige så smukt som det var koldt! To afterner var vi så heldige at se nordlys – som jeg ikke kan forklare hvad er, selvom jeg flere gange har prøvet at læse mig frem til det.. Men det er flot! Og så faldt temperaturen ellers, på hjemrejsedagen -19 grader… .. så vi sagde farvel og tak til Grønland for en super (løbe)oplevelse!
