Zakynthos, Grækenland 2011 (juni)

Zakynthos er den største af de 7 græske øer i Det Joniske Hav. Øen er ca. 410km2 stor og har ca. 40.000 fastboende indbyggere. Zakynthos er blevet en populær charterdestination og kan (udover det de fleste græske øer kan) tilbyde et fantastisk view af Shipwreck Cove samt give dig mulighederne for at se de store havskildpadder “Caretta Caretta”.

Vi tog af sted på en uges charterrejse sammen med min søster, hendes to børn samt min mor og Torben.

Strandene i Grækenland er jo ikke altid de bedste i verdenen, men Ebbe-Emil havde en fest samtiddigt med at nye gæster blev fløjet ind til øen. 
Tæt på vores resort lå dette vandland som vi tilbragte de fleste eftermiddage i.
Ebbe-Emil holder vandpause med en is. 
Vi tog en halvdagsudflugt på havet for at se havskildpadderne og øen hvor de kommer på land for at lægger æg.
Vi var ikke kommet langt ud fra havnen før vi spottede denne. 
Caretta Caretta er navnet på denne havskildpadde. Den kan blive over 2 meter lang og veje over 130 kg og er dermed en af de største havskildpadder der findes. På dansk hedder den en “Uægte Karette” (på engelsk Loggehead Sea Turtle).
Vi fik en time på denne “nesting island”. Vi så dog langt flere russere og polakker end skildpadder.. 
Det lugtede af fatamogana da man på denne øde strand ser en reklame for en isbod..
.. men den var god nok. Verdens sejeste flydende is- og ølbar.
Fandt denne “halvstore” krabbe på stranden – dens størrelse taget i betragtning, gjode det nu ikke noget at den var død.
Vi fortsatte sejlturen til nogle klipper og huler ved Keri på øens sydspids..
Og sluttede turen i Laganas hvor denne bro fører en ud til denne cool café-ø! 
Ebbe-Emil tager lige en hurtig ananasjuice mellem springene.
Vi lejede en bil og kørte til øens vestkyst – til Navagio Bay eller som den også er døbt Shipwreck/Smugglers Cove.
Det strandede smuglerskib er det mest besøgte og mest kendte turistattraktion på Zakynthos.
Den eneste måde at man kan nå ind til stranden er med båd, og dagligt lægger adskillige både til på diverse bådture. Det forliste smuglerskib som nu er halvt dækket af sand, er der der ikke noget smukt ved. Men de stejle klipper og det mest fantastiske blå hav gør omgivelserne helt fantastiske.
Turens sidste eftermidag nydes med en øl/is.  
Solnedgangsbillede taget fra vores balkon. 
Et billede taget på vores bådtur! Så hvis du bare husker at vaske den…