Bangkok 2011 (april)

Et par dages stopover i Bangkok på vej til Australien blev bl.a. brugt på en byrundtur på cykel. En anbefalelsesværdig måde at opleve byen på.

En købmand fejer foran egen dør. I baggrunden ses Bangkoks gamle togstation.
Et typisk gadebillede fra Bangkok; taxi´er, scootere og tvivlsomt sammensatte el-ledninger.
Et tempel i China-town, hvorfra vi startede vores cykelrundtur.
Efter mange besøg i Bangkok kan jeg stadig finde steder jeg aldrig har været før, og ofte venter eventyret lige om hjørnet.
Vi krydsede floden Chao Praya som deler Bangkok i to, og fortsatte på “den anden bred”.
På den anden side er det en helt anden by, stort set ingen trafik og derfor ideelt til at cykle omkring.
Herefter fortsatte vi “ude på landet” blandt frugtplantager og rismarker – stadig ikke mere end 10 km fra
selve Bangkok..
..hvor en enkelt scooter som denne ikke forårsager trafikprop som den gjorde for os..
Masser af små templer med nysgerrige lokale og munke!
Det blev også til en sejltur på de såkaldte klonger hvor man kommer tæt på husene og de lokales hverdag
Eftermiddagssolen kaster sit lys på klongerne…
.. og en hårdarbejdende(?) mand reflekterer over dagen/livet???
Vi sejlede tilbage til centrum og passerede det smukke Wat Arun på vejen!