Vietnam 2010 (november)

Efter et kort ophold i Bangkok gik turen videre til Vietnam hvor jeg mødtes i Hanoi med mine to kollegaer Pia og Sanne (og resten af gruppen). Vi skulle tilbringe de næste 5 dage sammen i Hanoi, Halong-bugten og Hué, inden jeg skulle flyve tilbage til Hanoi og mødes med Tina og Ebbe-Emil.

Hanoi:

Den grå klods i baggrunden er Ho Chi Minhs Mausoleum, hvor Onkel Ho ligger til fuld skue i et afkølet rum – altså når han ikke er til reparation i Moskva!
Ho Chi Minh var stifter af det vietnamesiske kommunistparti og Nordvietnams leder til sin død i 1969.

I 1941 fik Ho Chi Minh samlet de forskellige nationale bevægelser i en fælles front under navnet Viet Minh. Efter den japanske kapitulation i 1945 proklamerede han Vietnams uafhængighed den 2. september 1945. Vietnam forblev dog en fransk koloni, men efter 9 års effektiv kamp sejrede vietnameserne, da de den 7. maj 1954 indtog den franske militærbase i Dien Bien Phu. I følge Genève-aftalen i sommeren samme år blev Vietnam midlertidigt delt i to zoner langs den 17. breddegrad. Sydvietnam – skulle administreres af den franske marionetregering i Saigon, Nordvietnam – af Viet Minh regeringen i Hanoi. Inden for to år skulle der afholdes en folkeafstemning, som skulle føre til genforening af de to zoner… Sådan gik det ikke helt.

Helt til sin død i 1969 fremstod Ho Chi Minh således som den dominerende leder i Vietnams befrielseskamp. Han nåede ikke til at opleve det ”genforenet” Vietnam under et kommunistisk styre, efter Nordvietnams sejr over Sydvietnam(/amerikanerne).

Hans popularitet i den vietnamesiske befolkning var/er enorm, og omtales derfor ofte som Onkel Ho.

Lige ved siden af Mausoleumet ligger denne flotte bygning som er præsidentpaladset. 
Ho Chi Minh levede et meget enkelt liv og efterlod sig ingen familie. Her ses hans “simple” hus som han foretrak at bo i.
En søjle pagoden. Den oprindelige pagode der blev opført i det 11. århundrede blev ødelagt af franskmændene kort før de forlod Hanoi i 1954…
Denne er således en ny version 2.1 bygget i 1955!
Hvis du slipper over denne gade i live…..
..kommer du til Hoan Kiem Lake, en lille sø i midten af Hanoi, hvor denne fine røde bro fører dig over til et lille tempel (Ngoc Son-templet).
Hvor du finder en udstoppet stenskildpadde og en røverhistorie… Men et fint og fredfyldt lille sted midt i
storbyen.
Søen er, trods den nærværende trafik, et sted hvor unge par…
…og byens ældre finder et lille åndehul.
Tilsyneladende også et sted hvor nygifte gerne vil have taget deres billeder. Her står i hvert fald 3 brudepar i kø!
 Mester! Den er lige gal med en ledning der måske er forbundet forkert. Kommer du lige og kigger på det??
Litteraturtemplet blev bygget i år 1070 af kejser Ly Thanh Tong til ære for Confucius.
Det blev i 1076 Vietnams første universitet, således at mandarinernes sønner kunne uddanne sig. Kejser Le Thanh Tong beordrede i 1484, at der skulle opstilles en stenplade for hver ung mand, der modtog en doktorgrad som afslutning på sin uddannelse; men at opnå en doktorgrad var meget svært – i perioden 1442 til 1778 var der kun 116 eksaminer, og deraf blev det kun til 82 opstillede mindeplader!!
Et populært udflugtsmål også for de lokale studerende der kommer hertil for at få taget deres billede i deres fineste uniformer.
En af Hanois største attraktioner er “Old Quarter”, som både om dagen og aftenen vrimler med små forretninger, handlende og som her små gadekøkkener.
Her klares en punktering i skæret fra en lille elpære sat op i træet.

Halong-bugten:

Fra Hanoi gik turen til Halong-bugten som findes på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv. 

Der er masser af udbydere af sejlture i Halong-bugten, men når du har sejlet en halv times tid tynder det ud i bådene, og du kan bedre nyde det flotte landskab.
Man passere flydende landsbyer der sælger frugter(?) og fisk i alle afskygninger.
Der findes alt fra endagsture til ture af flere dages varighed. Jeg vil dog anbefale min. én overnatning ombord for at få det fylde udbytte at Halong-bugten.
Tilbage i Hanoi tog vi nattoget mod Hué i det centrale Vietnam. En god forsyning af diverse lokale øl, gjorde at vi fik sovet lidt undervejs.

Hué:

Hué var residensby for Vietnams sidste kejserslægt (Nguyen) i perioden 1802-1945. Derfor udgør templer, gravsteder, pagoder og selve kongebyen (Den Forbudte By) en stor del af Hué seværdigheder.

Parfumefloden eller Duftenes Flod som er flodens rigtige navn, deler Hué i to. På den ene side ligger Citadellet og Kongebyen, på den anden finder man selve bylivet hvor de fleste hoteller mm ligger.
Små 5 kilometer fra den forbudte by ligger Thien Mu-Pagoden. En ideel måde at kommer dertil er ved enten ved at sejle som vi gjorde eller leje en cykel.
Det første der møder én ved Thien Mu-pagoden er dette 21 meter høje tårn.
Hele området er et dejligt fredfyldt sted som man helt klart bør lægge vejen forbi. 
Og så udspillede der sig lige pludselig et drama, bedst som man gik i disse fredfyldte omgivelser: Som at se et program på National Geographic blev denne frø angrebet af slangen.. Frøen slap dog fri og galoperede ned af fliserne med slagen lige efter sig. Frøen slap fri og jeg har således stadig mit første “kill” til gode. (hvem havde også regnet med at jeg skulle overvære et sådan ved en pagode i Vietnam!) 
En tæt pakket bus på busstationen i Hué. 
Citadellet eller kongebyen er bygget som Den Forbudte By i Beijing
..med nogle ydremure hvor diverse håndværkere og bønder boede og en indre kongeby hvor kongen boede sammen med sin familie, tjenestefolk og konkubiner.
Inderst inde var den Forbudte By der var forbeholdt kongen.
Tu Duc var Kejser af Nguyen Dynastiet i perioden 1847-1883. Historiker har en masse de kan fortælle om hans regeringstid, men jeg bed mærke i 2 ting:
1) at han kun var 153 meter høj
2) at han trods 104 koner og ”officielle konkubiner” ikke efterlod sig en efterkommer…  
Khai Dinhs regerede fra 1916 til 1925 hvorefter hans søn Bao Dai overtog og blev den sidste Kejser (af Nguyen Dynastiet) inden landet kom til at hedde Vietnam.
Khai Dinhs gravsted blev først færdiggjort 7 år efter hans død, og er et mærkelig mix af Europæisk og Vietnamesisk stil.. Meningerne er mange, men når man som turist har besøgt en del templer er det herligt at se et der skiller sig ud fra mængden.
Tilbage i Hanoi fik jeg selskab af Tina og Ebbe-Emil. Selvom man bor på byens fineste hotel kan man da godt iklæde sig sit badetøj og lege i hotellets springvand!

Dalat:

Vi fløj til Dalat der ligger i det centrale højland i ca. 1.500 meters højde. Byen var derfor et populært sted for de franske guvernører at flygte til, når heden i Saigon blev for meget. Tidligere var Dalat også centrum for storvildtjagt hvor især elefanter og tigre var populære mål.

I dag er det stadig det behagelige klima og den flotte natur der lokker turister til.

Udsigt ud over Dalat på en regnvejrsdag. 
En fin svævebanetur tager en hen over kaffeplantager til en fint tempel.
Hvor det gjaldt om at finde noget der kunne underholde Ebbe-Emil. 
Prenn Waterfall, et klassiske eksempel på vietnamesere der laver en stort kommercielt cirkus ud af noget der bare skal stå uberørt..

Lak-søen:

Fra Dalat kørte vi gennem et smukt kuperet landskab fyldt med landsbyer, kaffeplantager og rismarker. De 160 km til Lak-søen tog godt 4 timer, men der var rigeligt at kigge på undervejs.

Vi nåede frem til den lille landsby Lien Son med en smuk beliggenhed ned til denstore Lak -sø.
En meget autentisk oplevelse hvor vi ikke så andre “hvide” mennesker”. 
Et par fiskere prøve lykken langs vejkanten mens elefanterne sopper i søen! 
En tur på elefantryg var en superoplevelse. Vi red gennem landsbyen og kunne følge med i de lokales daglige sysler. Og turen endte med at elefanten gik med os ude i selve søen. 
Bagefter gik vi en tur rundt i landsbyen, og Ebbe-Emil vagte selvfølgelig stor opsigt! 
Og der gik ikke længe før vi havde gang i den helt store fangeleg gennem hele landsbyen..
Ned gennem hovedgaden i fuld fart – Ebbe-Emil elskede det! 
Om aftenen bestilte jeg en kyllingret – og var da ikke i tvivl om at det var det jeg havde fået, da jeg pludselig finder hovedet blandt alt det andet…
Næste morgen rendte disse høns rundt og ledte forgæves efter deres fætter…
Morgenmad inden turen gik mod kysten til lidt sol og strand…

Nha Trang:

Nha Trang er Vietnams svar på Hua Hin. Stort udbud af hoteller og restauranter mm. En strand der er OK men ikke mere end det – og som i bund og grund lever mere på navnet end på egentlige attraktioner.. Nå det er sagt, så kan man sagtens bruge et par dage der når man nu er på de kanter!

Hoteller langs strandpromenaden er ikke en mangelvare i Nha Trang.. 
Er sikker på stranden ville have tager sig meget bedre ud på en solskinsdag! 
Med Ebbe-Emil på cyclo-sightseeing i Nha Trang.
Vi kom forbi denne bod, hvor Ebbe-Emil åbenbart var blevet sulten, i hvet fald plukkede han uden videre denne banan..
… som jeg så måtte betale for.
På det lokale markedet lokkede de med mange forskellige varianter af slangevin..
Selvom det er overskyet – kan man sagtnes lege på stranden…
..så det gjorde vi.

Ninh Van Bay:

Vi sluttede rejsen af med 3 nætter på Six Senses Ninh Van Bay. Et super lækkert resort som man kun kan komme til med båd. Sejlturen tager ca. 30 minutter fra Nha Trang. Opholdet endte med at det røg i top over bedste steder jeg har boet/overnattet.

På vej til båden der skal sejle os til Ninh Van Bay (som faktisk er halvø, men der er ingen veje ud til resortet).
Fra vores egen villa førte denne 20 meter lange sti… 
..ned til stranden, som Ebbe-Emil var godt tilfreds med.
Udover 20 meter til stranden havde vi også vores egen private pool, så det var svært valg vi stod overfor hver dag: stranden eller poolen?? Det endte som regel med begge dele.
Er man mere til havudsigt end til at bo på stranden, kan man også bo i disse villaer på klipperne.. 
På vej tilbage efter en fantastisk morgenmadsbuffet. 
Årets julekort anno 2010.
Den ene aften tog vi på en romantisk sunset cruise..
Med sushi og champagne – joo vi havde det godt! En ganske god måde at tilbringe en sløj hverdagsaften i december på.
Vi passerede masser af fiskerbåde og små fiskelandsbyer. 
Familien Toft-Olsen! 
Vores egen personlige butler (til ventre) og en anden ansat vinker farvel til os, mens vi vinker farvel til et fantastisk ophold og dejlig ferie.