Berlin 2010 (september)
Jeg havde holdt formen ved lige siden mit Big Five Marathon i juni, og besluttede at jeg ville løbe mit første rigtige maraton i Berlin 2010. Berlin Marathon er en af verdens største maraton løb målt på deltagere og pengepræmier. Sammen med Boston, Chicago, London og New York udgør de World Marathon Majors (WMM). Haile Gebrselassie (fra Etiopien) satte verdensrekord på maraton distancen i netop Berlin i 2007 i tiden 2.04:26 – året efter gentog han bedriften hvor han forbedrede sin egen verdensrekorden med 27 sekunder til 2.03:59.
Det er ikke hver dag man deltager i en sportskonkurrence der bliver vist live på Eurosport og som også har deltagelse af verdenseliten..


Vel fremme i Berlin gik vi ud og spiste. Da en eneste pastaret der var på menuen også bestod af laks, valgte jeg at bestille den.. bad decision. Jeg fik en værre madforgiftning, og endte med at bruge det meste af natten på toilettet..
Lørdag var jeg fuldstændig færdig og afkræftet og blev i sengen det meste af dagen – ikke optimalt dagen før et maraton! Søndag på løbsdagen var jeg i bedring, men fandt det omsonst at stille op. Da det samtidigt væltede ned med regn blev jeg hjemme i lejligheden og havde ondt af mig selv og ventede på de andre vendte hjem fra løbet. Ikke lige den tur til Berlin jeg havde håbet på.


