Endnu engang var vi så heldige at få lov til at låne et hus i Sydfrankrig – denne gang af faster Lene og Leif (1000 tak for det!). Huset lå tæt ved den spanske grænse i en MEGET lille og lokal by ved navn Villelongue-dels-Monts. Her var ikke meget andet end en lille købmand, en bager, et kebabsted og et kloster 2 km op ad vejen..
Askeskyen som hærgede og lammede luftrummet i denne periode gjorde at vi kom afsted 2 dage senere end beregnet. Sammen med min far og Lise fløj vi til Barcelona og kørte derfra de to timer op til huset.
Villelongue-dels-Monts:
Huset vi boede i set udefra..og huset vi boede i set indefra – der manglede ikke noget.. En tidlig morgen når man må finde på noget at lave/lege, inden resten af huset står op, så er det godt med et fiskenet og en bold…Og med en skøn terresse hvor vi kunne sidde ude og spise morgenmad.Små to kilometer fra vores hus lå et lille kloster som vi gik op til en eftermiddag. Ebbe-Emil var nu mere interesseret i de små dyr vi kunne finde uden foran, end i selve klosteret, så vi gik på jagt efter myrer, edderkopper etc.
Der er naturligvis masser af “udflugtsmål” og spændende byer man kan køre til, en af dagene kørte vi til kystbyerne Port-Vendres og Collioure – hvor især sidstnævnte var en lidt af en perle der kan anbefales.
Havnefronten i Port-Vendres hvor vi tilbragte en formiddag. Inden vi kørte videre til “nabobyen” Collioure.
Collioure:
Collioure er en gammel fiskerby og byens mange motiver så som havnen, slottet, klokketårnet og de smalle stræder har inspireret mange kunstmalere – bl.a. har Picasso opholdt sig i byen.Kirken Notre-Dame-des-Anges blev bygget 1684 – 1691 med et særegent klokketårn, som oprindeligt var et gammelt fyrtårn, der markerede havnen i Collioure. Kirken er omgivet af vand på tre sider.Vi fandt en karrusel til Ebbe-Emils store glæde. Byen har lidt under 3000 fastboende indbyggere – men besøges hvert år af et stort antal (dags)turister.En gåtur med far langs stenstranden.. ..efterfulgt af en is med havudsigt – det er nu ikke så skidt!
Argelés-sur-Mer:
Den nærmeste strand, Argelés-sur-Mer, lå ca. 15 km. fra vores hus.Selvom strandsæsonen ikke rigtig var startet, så holdt det ikke Ebbe-Emil tilbage. Jeg derimod kom kun i for ikke at tabe et væddemål – Middelhavet i april er ikke varmt.. Man skal ikke spøge med at tage børns is – heller ikke prøve at skylde skylden på bamsen…
Efter et dejligt ophold i det sydfranske kørte vi til Barcelona for at tilbringe et par dage der. Hvis du vil direkte videre dertil, så tryk her
