Kina 2002 (september)
I 2002 kom vi endelig afsted på den længere tur vi længe havde set frem til. Vi tog begge 3 måneders orlov fra arbejdet og endte med at rejse hele vejen fra Beijing i Kina til Ho Chi Minh City i Sydvietnam over land, dvs. helt uden at flyve. Ruten hed i grove træk: Beijing – Louyang – Xián – Chengdu – Leshan – Emeishan – Songpan – Chongqing hvorfra vi sejler 3 dage på Yangtze Floden til Wuhan – Guangzhou – Macau – Hong Kong – Yangshuo – Dali – Kunming inden vi afslutter vores Kina rundrejse med at krydse grænsen indtil Vietnam ved Hekou/Lao Cai hvorfra vi fortsætter i Vietnam
Det meste af den tekst du finder her, er uddrag fra vores dagbog vi skrev under hele rejsen.
Beijing:
Dag 1:
Dagen gik med transport fra Bangkok til Beijing. Vi opdager hurtigt at der er stor forskel på Kina og alt andet vi tidligere har oplevet… Stort set intet – står på engelsk.. og da vi i ankomsthallen kommer til at se en smule søgende ud, starter der et sandt inferno; alt booking personale råber og skriger og laver fagter hvor de prøver at fortælle os at de kan hjælpe os med hotel, transport osv. Men som de “garvede Backpackere” vi nu engang er, lykkedes det os, til vores store tilfresdshed, at finde til hotellet med lokal transport – bus og metro.. Vi nåede ikke at se meget i løbet af eftermiddagen og aftenen – men et lille smut i de omkringliggende shoppingcentre blev det da til. De er godt nok imponerende, et af disse centre havde i nederste etage en stor skøjtebane! Vi fandt en all-you-can-eat restaurant på øverste etage og fik lidt mad.
Dag 5:
I dag skulle vi ud og se Den Kinesiske Mur. Vi havde fundet at vi ville til Simaitai for at se den, da dette sted er mindre besøgt end Badaling hvor “alle” tager ud. Dette gjorde at vi selv skulle komme derud, og vi besluttede os for at leje en taxa for en dag. En go’ idé synes vi selv, men desværre var der ikke mange at Beijings taxachauffører der delte dette synspunkt. Da vi havde fået afslag af de første 15 taxa’er (som ellers gerne ville køre os til Badaling) fandt vi endelig en sød chauffør som intet forstod – men i det mindste prøvede. Og efter nogle mindre misforståelser mm. lykkedes det endelig at komme afsted. Det tog 2,5 time at komme de 110 km til Simaitai – trafikken i Beijing er helt hen i vejret og vi var først ude af den værste trafik efter 66km…!!!
Da vi endelig kom frem til Simaitai ventede os en fantastisk oplevelse. Synet der møder en er ubekriveligt og det er fantastisk at se dette kæmpe bygningsværk der knejser sig over bjergryggene så langt øjet rækker.. Vi begyndte i bedste “Cape Town” stil at bestige muren – og jo mere man gik og jo højere man kom op, desto mere fik man lyst til at forstsætte… Så det gjorde vi – indtil man ikke kunne komme længere. Turen var helt ubeskrivelig.
Efter en hurtig proviantering til togturen, skulle vi forsøge at finde frem til vores station/perron/vogn/kupe – intet står jo på engelsk på sådan en togbillet. Og Beijing banegaard er STOOORR!!! Men det lykkedes uden problemer… og toget var kanon fint, og langt højere standard end vi havde forventet (Vi havde også købt de “dyre” softsleeper). En togtur som denne som fylder intet på kortet, men hvor vi alligevel tilbagelægger ca. 1.000 km tager ca. 13 timer. Pris 250 kr pr. mand..(og så sparer vi en overnatning!) Vi delte kupe med to kinesere – vi ser ikke andet. De var mægtig søde, men kunne INTET engelsk – tilgengæld kunne den ene snorke….
Louyang:
Dag 8:
Vi ankom til Louyang tidligt om morgenen ved en 7-tiden, og skyndte os at købe en togbillet videre til Xi’an samme aften. Det lykkedes uden problemer at få en Softsleeper plads igen til 100 kr pr. snude – afgang kl. midnat – ankomst næste morgen kl. 6. Vi sidder nu i Louyang på øverste etage af et shopping center i en computer forretning, som gerne ville låne os deres computer for 5 kr i timen… Herligt! (mange folk prøver at hjælpe, men har lidt svært ved det, når de kun snakker kinesisk!). Men med lidt tegnprog og lidt dansk/kinesisk/engelsk er det gået fint indtil videre. Nå men vi stoppede i Louyang – primært fordi vi ikke kunne få en liggeplads hele vejen til Xi’an fra Beijing, men også fordi der findes nogle grotter med budistiske skulpturer og statuer hugget ind i klippevægen. Dem har vi været ude og se her til formiddag og de var meget imponerende.
Xi’an:
Dag 10 – Xi’an
Vi vågnede op til MEGET overskyet vejr + det blæste og var hundekoldt (ca. 15 grader) men besluttede os og for at leje to cykler og se byen ordenligt. Det blev bl.a. til at besøg i klokketårnet, en moské samt den 16 km lang bymur der omkrænser centrum af byen. Det begyndte at småregne så Michael fik lokket Tina med på.. MAGADONNALDS.. (og det tog os 10 minutter at forklarer ekspedienten at Tina gerne ville have Fanta istedet for Cola..!). Da vi kom ud igen væltede det ned, og vi blev hurtigt enige om at det var den cykeltur…
Dag 11 – Xi’an – 13. september.
Vågnede igen op til koldt og regnfuldt vejr. Men i dag skulle vi ud og se noget som bliver betragtet som en af højdepunkterne på en Kina-tur – og den primære årsag vi tog til Xi’an, nemlig fundet af en den første kejsers gravsted ca. 35 km uden for byen. Her havde kejseren fået lavet en gravplads med en hær på 6.000 lersoldater i naturlig størrelse samt heste og våben. Ingen af figurene er ens, alle har sit eget ansigtspræg – og de kloge siger at man også kan se på menneskerne/soldaterne hvilken region de skulle forestille at komme fra, samt at soldaterne er stillet op som en rigtig hær – generaler/bueskytter mm. Denne gravplads blev først fundet for ca. 30 år siden ved et tilfælde da en bondemand skulle bygge sig en brønd! Nu er stedet lavet om til et museum, og vi tog samen med en masser kinesere den lokale bus derud.. Det var selvfølgelig en stor oplevelse at se stedet, og det er umuligt at fatte at de har stået/ligget der i mere end 2000 år!!! Det var rigtig spændende og har gjort at humøret er lidt ovenpå igen..!
Dag 12 – Xi’an -> Chengdu – 14. september.
Vi blev vækket ved at en dame som i to dage skulle have arrangeret togbilletter til os, bankede paa døren, for at fortælle os at nu havde hun skaffet os togbilletterne – men vi måtte skuffe hende og fortælle at vi selv havde arrangeret det (bedre billet og billigere!) Det var hun ikke heeeelt tilfreds med, så det ende med vi betalte hende 30 kr. for at slippe af med hende…
Vi havde besluttet sammen med et Australske par at leje cykler og udforske nogle gamle pagoder der ligger lidt uden for byen.. Det var en rigtig hyggelig dag vi havde sammen, og vi grinte (rystede meget på hovedet) af trafikken som er fuldstændig vanvittigt.. Den er svært at forklare – for de kører ikke som død og helvede som i eksempeltvis Bangkok – men der er bare så mange biler, cykler, mennesker mm. som bare kører rundt mellem hinanden – en bil i modsatte side på cykelstien – er eksempeltvis ikke noget man rynker øjenbryn af….(hvis man er kineser)!!! Men vi gjorde som de lokale – det vil sige bare køre, og så bremse/køre udenom hvis der kommer noget der er større end en selv..! Og det ser ud til at virke. Nå men selve pagoderne var ikke noget specielt – men dejlig afslappende.
Efter en frokost (50 kr for 4 inkl. cola’er) tog vi til at nærliggende marked. Og på vej dertil begyndte der selvfoelgelig at regne.. – IGEN! Så vi endte alle tre med at købe et regnslag til en 10’er som kunne transportere os mere eller mindre tørre tilbage til hotellet. Her gik resten af aftenen med at maile og spise. Så klokken 22:18 kunne vi planmaessigt ligge os til at sove i vores lækre 1st Class køjeseng – mens toget kørte os sydpå til Chengdu!
Chengdu:
Dag 14 – Chengdu – 16. september.
Stod tidligt op for at skulle med 4 andre fra hotellet ud til en Panda Resarch Park lidt uden for byen (en køretur på 10km kan let tage 45 minutter!!!). I denne park – som navnet næsten afslører – forsker de i pandabjørne, og arbejder på med tiden, at kunne sætte flere panda’er ud i naturen. Der lever i øjeblikket kun ca. 1.000 Panda’er vildt i naturen, så den er i høj grad en truet dyreart. Selve parken var ikke det store sus, men fordi vi kom tidligt, så vi pandaerne når de er mest aktive. Og en pandamor havde sit at se til med sine to et-årige panda-unger, der var meget legesyge – og de er nu nuttet sådan nogle bamser (bjørne). Derudover havde nogle andre Panda’er netop fået unger, så igennem en glasrude kunne man, i små kuvøser, se 2 uger gamle panda-unger der hverken havde pels eller noget.. De var mindre end de var pæne… På et tidspunkt blev den ene fodret med sutteflaske, det var sgu sødt at se på….
Tilbage på hotellet blev der lagt sidste hånd på de næste par dages planer.
Leshan:
Dag 15 – Houngpingdong (Et kloster på det hellige bjerg Emaishan).
Vi havde aftenen forinde pakket om, således at vi kun havde en stor og en lille rygsaek med på vores lille udflugt sydpå – resten lod vi ligge i Chengdu. Vi fulgtes sammen med Adam og Melissa til Leshan en by som ligger ca. 130 km syd fra Chengdu. Her skulle vi ud og se intet mindre en verdens største Buddha.
71 meter høj er den hugget ind i klippevæggen ud til en flod som løber igennem Leshan. 71 meter er altsaa en del, ca. 2 x rundetårn så det var lidt af en fætter.. øreflippen var alene 8 meter lang, og vi kunne (hvis man måtte) spise picnic på storetå-neglen – den alene var 2 x 2 meter. Nå men vi fik set den fra vandsiden fra oven osv.
….
Emeishan:
… Herefter tog vi afsked med Adam og Melissa. Vi skulle videre til Emeishan – et helligt buddistisk bjerg på 3.077 meter som vi havde besluttet af bestige. Vi fik arrangeret transport til bjerget, og vi havde en plan om at første aften skulle vi sove i et tempel. Næste dag gå de 15 km til toppen og så sove der, og så 3. dag se solopgangen og tage bussen tilbage til Chengdu så vi var tilbage samme aften.
På vejen til klostret ombestemte vi os, og valgte en anden rute op. En rute der godt nok på kortet så en anelse længere ud – men det skulle også være den flotteste. Desuden var klokken kun 15, så vi kunne godt nå et lille stykke op samme dag. Vi blev sat af bussen og begyndte vores vandring opad. Vi passerede en flot pavilion og en abekoloni. Her vrimlede det med kinesiske turister, men herefter var vi “helt alene”. Starten var ikke så hård, men pludselig begyndte det for alvor at gå opad.. Ca. 2,5 time og 7,5km senere nåede vi vores mål – et buddistisk munkekloster! Vi fik først anvist et billigt værelse, men afslog da vi først skulle feje rottelorte af sengen. Vi fik et noget dyere værelse – men også det renere.. Bad og toilet fandtes dog ikke – toilettet var en cementblok ud fra huset, hvor der var 6 revner i. Så imens man fik ordnet det man skulle kunne man nyde den flotte usdigt eller sludre lidt med sidemanden… Klostret lå ellers i kanon flotte omgivelser; frodige grønne bjergskråninger til alle sider, og der var ingen andre mennesker end os – de munke der nu engang boede der, samt nogle kinesere der arbejde i og omkring klostret! Vi købte en stor partion nudler og nød det i stor stil. Det var ca. heromkring vi fik chokket..!! Efter at have kigget nærmere på kortet viste det sig, at den rute vi havde valgt istedet, var 50 km lang istedet for 15 km!!! Efter den første panik havde lagt sig, fandt vi frem til at vi havde 2 muligheder: 1. At gå samme vej tilbage naeste morgen – tage bus til toppen, og ellers følge den oprindelige plan. Eller 2. at fortsætte i samme retning, og så lade det tage den tid det tager… – Vi valgte den sidste løsning, vi skulle jo ikke nå noget, og desuden er vi jo begge sultne efter eventyr!! Så efter denne beslutning gik vi tidligt i seng – der er iøvrigt ikke meget andet du kan sådan et sted…
Dag 17 – Emeishan – Chengdu – 19. September.
Stod op klokken 7 for at gå de sidste 7,5km til toppen. Alt tøj fra dagen før var stadig vådt – heldigvis havde tøjet i rygsækken holdt tørt! Vi lod det våde tøj ligge, og begyndte den sidste opstigning – lidt smadret fra dagen før var det et lidt andet tempo der blev lagt for dagen, men efter godt 2 timers gang lykkedes det endelig. Regnen var stoppet, og da vi nåede toppen kiggede solen sågar frem. Kender I det, at nogle gange når man virklig har kæmpet for noget – og virkeligt kun har set frem til en ting – at nå toppen, så er det tit at omgivelserne, udsigten og præstationen for en til at glemme alle amstrengelserne…. – det skete slet ikke for os!!!
Nej det var da selvfølgelig kanon at nå toppen, der var ikke den store udsigt, da skyerne lå lige nede under – og vi var/er vildt stolte af vores præstation. Det var bare det, at det vrimlede med kinesiske ”luksus turister” som er blevet kørt i bus til parkeringspladsen og så med kabineliften til toppen. De render rundt på i deres højhælede sko (ja vi så flere damer i højhælede sko og nederdel) og skubber for at tage deres 1000 billeder. Og så står man der og tænker – hold kæft hvor har I ikke fortjent det – det har vi!! Vi blev på toppen et stykke tid – og fik vores billeder. Så tog vi kabinen ned – vi orkede simpelthen ikke andet. Vi hentede resten af vores ting og tog bussen ned for foden af bjerget, og fandt senere en bus tilbage til Chengdu. Vi fandt “hjem” til Sam’s Guesthouse som stadig havde resten af vores bagage i god behold. Vi fejrede præstantionen med en en rigtig god og stor middag. Og derefter tidligt i seng, vi orkede ikke at maile hjem.
Songpan:
Dag 19 – Songpan – 21. september.
Vi havde endnu engang ompakket det tøj (vi troede) vi skulle bruge i en rygsæk, og lod resten blive tilbage hos “Sam”. Vi havde købt en busbillet til en by 335 km nordpå som hedder Songpan. Derfra var det planen at vi skulle udforske området omkring Songpan på hesteryg. Vi kunne have bestilt hele turen via Sam, men da vi gerne ville videre nordpå til en Nationalpark bagefter, valgte vi at arrangere det selv. Efter ca. 10 timers dødskørsel på snoede bjergveje nåede vi endelig vores destination. Vel forbedredte som vi er, ankom vi i vores sommertøj fra Chengdu. Michael i shorts og Tina i et par meget tynde bukser. Hvad vi ikke vidste var at Songpan ligger i ca. 3000 meters højde og da vi ankom først på aftenen var der ikke meget over 5 grader…!! Hurtigt fik vi skiftet til vores eneste rigtige lange bukser og begav os ud i byen. Vi fik booket en 3-dags tur rundt i området som bl.a omfattede et par vandfald og en varm kilde. Herefter mente vi begge at der var brug for lidt ekstra tøj. Vi fik investeret i 2 fleece’s, 2 par hansker og 2 par supersexet lange underhylere..(Tina’s ellers nyindkøbte vinterjakke med fleece lå selvfølgelig i Chengdu!!). Vi fandt byens eneste restaurant med engelsk menukort og fik er herlig portion til næsten ingen penge. Selve Songpan er en virklig charmerende by, som er mere tibetansk end kinesisk. Byen minder på mange måder om en skiby med en hovedgade som sælger alt det man ikke har med til turen. Desuden er det lige så koldt, og luften er dejlig frisk i forhold til de kinesiske storbyer.. og så er der mange turister som alle er der for samme formål – Heste-Trek. Natten blev tilbragt på et relativt dyrt hotel uden meget varme eller charme..
Yangtze-floden:
Guangzhou:
Macau:
Hong Kong:
Yangshou:
Kunming:
Her er hvad vi skrev i vores dagbog dagen før vi forlod Kina:
Om under et døgn har vi sagt farvel til Kina efter næsten 7 uger her – noget af en præstation! Vi har kørt/været igennem 13 af de 21 provinser, 5 autonome regioner og 3 selvstyrende områder som Kina består af. Heraf har vi overnattet i 9 af dem. Vi har besøgt 11 forskellige millionbyer – og mange af dem havde langt flere end en eller to millioner indbyggere! Vi har tilbagelagt ca. 9.000 km – primært i tog men også med bus og båd. Hertil kommer selvfølgelig det løse i form af udflugter, det vi har cyklet, vandret (vores vandretur på det hellige bjerg Emeishan – og ikke mindst vores 3 dages tur på hesteryg i Songpan).
Det er selvfølgelig lidt vemodigt og mærkeligt at skulle sige farvel til Kina – men samtidigt en befrielse at slippe herfra. Deres spytten, stirren, pegen, mangel på simpel opdragelse, og almindelig respekt for andre mennesker osv. kan man ikke helt vænne sig til. Når dette er sagt, skal vi skynde os at sige at det har været en forrygende oplevelse at rejse i dette fantastiske land, og vi kan absolut ikke udelukke at vi vender tilbage, da der er områder vi stadig gerne vil se. Kina har den mest utrolige natur som byder på alt fra ørken til sneklædte bjerge og alt derimellem. Samtidig er det jo ikke alle kinesere der er som føromtalte.
Du kan se mere fra vores oplevelser fra Vietnam HER.